Theilade ON TOUR 2007

Natten til mandag ankom vi med bussen fra Singapore. En ellers dejlig og rolig bustur UDEN toilet i bussen, med det resultat, at jeg som altid forsoeger at vaere forberedt, IKKE var det! TIP: husk egen rulle!

Vi ankom midt om natten, men havde foers hotelet fra kl. 12 naeste dag. Vi maatte derfor trave gennem Chinatowns beskidte og rottefyldt gader, for at indlogere os i den naermeste seng. Det var lidt skummelt at gaa gennem byens gader midt om natten, med 2 boerne, men folk herude er umiddelbart bare venlige.

Det viste sig naeste morgen at vaere oven paa KL's travleste busstation - kategori -1. Vi fik derefter vores vaerelse som vi havde booket, ogsaa i Chinatown, det var bedre.

Herefter ned for at se byens gamle, meget omtalte togstation. Hvorfor spekulerer vi stadig paa. Emmas sko roeg sig en tur, vabler havde vi ogsaa, sulten var stor og ingen spisesteder i miles omkreds. Og sandt at sige havde vi ingen anelse hvor vi skulle gaa hen - udover naturligvis at bede en taxichauffoer om at koere os til det naermeste shoppingcenter...
Vi skulle siden finde ud af at vi boede doer om doer med China Towns natmarked, meget hyggeligere end foerst antaget.

Byen har ifoelge os meget lidt at byde paa, men som sagt var Petronas Twin Tower (ogsaa omdoebt af Gustav til "Vaerste hoejeste taarne" selvom de vist kun er nr. 2) et visit vaerd. Billetterne til dagen var desvaerre revet vaek, saa Claus fik besked paa at troppe op naeste dag kl. 8 om morgenen - der uddeles kun 800 billetter om dagen og efter foerst til moelle princip. Saa Claus begav sig afsted naeste morgen kl. 7.15.

Derfor kunne vi naeste dag indtage gangbroen paa 42. etage for at skue ud over byen. Flot selvom det var noget diset. Dagen blev afsluttet med af fejrer Susans og Gustavs foedselsdag med en lidt bedre middag end normalt, og efter Gustavs oenske hjem og see film i sengen. Vi har koebt lidt hyggefilm til dem, til at slappe af med oven paa de haarde dage.

Ellers har vi vaeret ude for at se nogle grotter kaldet Batu Caves. Det var rigtig fint, med 272 trappetrin til toppen af hulerne, som er hinduernes hellige sted, hvor de valfarter til i i januar/februar ved thai-nytaar - tror vi. Stedet vrimlede med vilde aber og grotterne var fyldt med dryp-fiduser og hellige ikon-figurer.

Paa toppen blev vi moedt af en kvaelerslange og en stor leguan.

Nu gaar turen vidre ud til kysten - Perhentian Island - til strand, sol og palmer. Nu traenger selv et par glade shoppere og specielt boernene til at komme uden for storbyens larm og bare faa lidt sol paa skjoldet...

Saa kom vi endelig til Singapore.

Efter at have vaeret forsinket mere end 5 timer fra Sandakan, Borneo, ankom vi kl. lidt over 11 om aftenen til Johor Bahru - graensen til Singapore.

Vores taktik havde vaeret at vi skulle med expressbussen over graensen, men den blev hurtigt afloest af at finde den naermeste taxi som kunne koere os dertil.

Her blev vi sat af og efter et hurtigt graensetjek (hurtigere end forventet) blev vi gennet ombord paa det tog som holdt og ventede paa skinnere lige uden for. Klokken var meget taet paa midnat og Gustav var meget taet paa sovende. Derovre fik vi saa at vide at vi skulle have bilettene koebt inden vi kom igennem tjekket, saa Claus blev sendt ilende tilbage efter biletter. Humoeret var saa som saa. Da han saa godt forpustet kom tilbage fik vi at vide at toget foerst koerte om en halv time. Det viste sig siden at vi skulle ud af toget igen med al vores bagage og en sovende Gustav liggende paa en bagagevogn, for at blive tjekkket i tolden. Vi naaede lige at faa Gustav vaekket inden han roeg igennem X-ray maskinen, saa det var heldigt.

Derefter med tog i en halv times tid og derefter med taxi op til et sted hvor vi haabede paa at kunne faa en overnatning. Vi har haft problemer med at booke vores ture og hotelovernatninger paa nettet, saa tingene er ikke helt saa let som forventet. Derfor stod vi ogsaa paa gaden kl. 3, med al vores habengut og 2 superfantastiske boern, som uden at brokke sig bare holdt fanerne hoejt. Det koster is...

Efter et par shoppingture paa diverse hoteller faldt valget paa det billigste - som ikke just var billigt, men det fandt vi snart ud af, at intet er i Singapore. Kl. 4 laa vi alle i vores 140 seng og snorksov.

Dagen efter skulle vi ud i byen og lege turister. Vi startede ud med at gaa ned mod byens vartegn - deres Merlion. En stor loeve med fiskehale. Den ligger nede ved havnefronten. Og Claus kender jo byen fra tidligere - selvom der er lavet meget om, saa han gav den som turguide. "Og her til venstre har i Raffles plaza etc..."

Byen har en stoerrelse som goer den god at gaa rundt i. Alt er lige inden for raekkevidde. Vi tog derefter ud til Singapore Science Center som var en rigtig god oplevelse for os alle. Der kunne vi godt have brugt noget mere tid. Der var en vand-legeplads som ungerne ville proeve, men vi havde ingen badetoej med, saa de blev bare vaade.

Vi afsluttede med at tage ned til Clarke Quay, som er byens samlingssted om aftenen. Der fik vi superdrinks alle sammen og noed stemningen. Fedt sted...

Dag 2 gik med at tage til Sentosa. Planen var en badedag i storbyen, og selvfoelgelig at koere med kabelbanen derover. Det gik ogsaa som planlagt, med noget blaevren i maven kom vi over vandet 65 meter over vandet.

Vi naede lige at finde et sted paa stranden hvor vi skulle spise frokost, og derefter bade, da sluserne aabnede op for regnen. Det var den badedag.

Efter at have ventet paa opklaring et par timer besluttede vi at lave det til en shoppingdag. Stormagasin efter stormagasin blev trimmet igennem, men turen er lang, saa der blev skelet til oekonomien. Lidt roeg der dog ned i taskerne hist og her... Man kan jo ikke lade vaere.

Vi naede ogsaa lige at tage en museeumstur paa det asiatiske museeum, et par fribilletter vi fik af en venlig dame.

Ellers har vi kun positivt at sige om byen. Den er dejlig ren og har alt hvad vi ihvertefald behoever. Saa maaske vi imigrerer hertil. Se hvorfor...

Den sidste dag lidt shopping igen og saa med natbus til naeste stop -Kuala Lumpur.

Naa, men efter megen besvaer fik vi endelig bikset en tur sammen som kunne byde paa noget af det som vi kom her for at se. Skildpadderne var jo desvaerre ude af billedet, de blev erstattet af et par i bloed plys og saa maa vi haabe paa at finde nogle andetsteds.

Vi ankom til Sandakan Sepilok Jungle Resort - ikke alle resorter er lige resort-agtige har vi erfaret - men helt fint til pengepungen efter vores dage i sus og dus, og en ren seng og haandklaeder er det mest noedvendige har vi erfaret. Det saa rigtig hyggeligt ud med julelys, og en enkelt roed lamettalampe som ikke helt var pakket ned endnu, men julen varer jo ogsaa lige til paaske som jo er lige om hjoernet, saa det kan naaes endnu. Vi gik til koejs hutigt for som mange andre dage er det tidlige afgange der venter os, og vi skulle naa at besoege vores Orang Uthan Rehabilitations Center naeste dag.

Stedet er som det siger, et sted hvor de hjaelper de orangutanger som efterlades i junglen naar deres moedre bliver fanget. De bliver ikke taget til sig af andre i flokken, saa ungerne lider en trist skaebne naar det sker. Vi saa hvordan ungerne kommer til centret og gennem en aarelang process laerer hvordan de skal indtage foede og faa deres faerdigheder som at kunne svinge sig i traerne og alt andet igen. Alle disse ting er noget som de naturligt laerer i flokken i naturen men som ikke indfinder sig hvis ikke de observerer andre aber. Derfor leger de med dem og nogle laerer det hurtigt andre laerer det aldrig og er derfor ikke i stand til at indtage naturen igen som er formaelet med hele processen. De er jo nogle sjove dyr, saa ungerne hyggede sig med at se dem blive fodret og alt det andet.

Vi afsluttede med at ungerne har faet lov til at faa en "halvpart" i en 3 aar gammel orangutang Naru som deres eget lang-distance kaeledyr. Det passer fint til foraeldrene og ungerne er ekstremt lykkelige. Det er samtidig en af de eneste maader man kan hjaelpe til at disse projekter kan lykkes, de er alle baseret paa hjaelp fra diverse fonde saa det foeles godt:-)

Her er han så - vores abekat...

Derefter vidre med bil til Bilit Kinabantangan River som er en flod som loeber gennem regnskoven og hvor vi skulle vaere de naest 2 dage for at lede efter blandt andet den lille pygmae elefant som siges at leve i skoven. Om vi fandt den maa du laese vidre om nedenunder...

Vi koerte i et par timer ud af en totalt umulig vej - eller naermere det som skulle blive til en vej med tiden. Det haenge saadan sammen at en stor del af regnskoven er ved at blive udryddet til fordel for den noget dyrere palme olie som de planter i plantager saa langt oejet raekker. Forst udbroed jeg, "Nej se alle de palmer", indtil jeg fik at vide at det blandt andet er derfor at saa mange dyrearter er truet her paa Borneo. Saa henrykkelsen aftog meget hurtigt.

Vores naeste dage paa "resort" bestod af 3 sejladser op ad floden, eftermiddag, morgen og eftermiddag igen og saa en gaatur ind i regnskoven for at spise middag af palmeblade ved Oxbov soeen. Derefter tilbage igen med igler i buksebenene og kaempe baenkebiddere rullet sammen som kugler i haenderne. Jeg skal love for at vi bliver testet paa vores krybdyrsparanoia.

Paa vores foerst flodtur saa vi masser af Makak-aber og det som de kalder proboscios monkey som er naeseaber. De har et bisart udseende og sidder helt uanfaegtet i traerne. En enkelt krokodille blev det ogsaa til og et vildsvin med skaeg og nogle slanger og saa lige 100 aber mere. Her du set 'en, har du set dem alle er der nogen som mener. Stadig ingen elefanter.

Vi kom tilbage lige da moerket havde saenket sig for at se at der var hundredvis af biller der kravlede rundt overalt. Der var 1/4 af familien naer vendt om og Gustav var ogsaa noget bleg i ansigtet. Men naturen har det med at overraske og paa dag 2 var det bare en del af sceneriet. "Hvad der knaser er ikke altid kornflakes" hedder det sig nu.

NAeste dag blev der baade spillet bordtennis med billerne og et par fik sig ogsaa en tur med battene for at sikre sig at de blev hvor de nu var. Middagen var ris for 2. uge i traek, men ogsaa det betyder mindre.

Naeste morgen var det op kl. 5.30 for at indtage floden ved solopgang. Flot tur hvor vi saa faerre dyr, men et par enkelte leguaner og nogle fugle vi ikke kendte. Stadig ingen elefanter...

Om eftermiddagen plantede boernene jackfruit traeer, som efter 5 aar gerne skulle blive store og en del af regnskoven. Saa nu har de ogsaa hver et trae i regnskoven paa Borneo.

Foerst om eftermiddagne skulle vi endelig faa faerten af elefanterne og vi fandt en lille flok paa 5-6 vilde elefanter som graessede inde paa bredden. Det var en maerkelig fornemmelse at vaere saa taet pa et vildt dyr. Ikke helt Bubber-agtig vildt, men alligevel stort. Det vaere sig indtil Gustav vaagnede fra sin lille snoozer som han havde taget i baaden og sagde at han da havde set elefanter foer paa turen, saa det bragte teorien fra aberne tilbage igen.

Konklusion paa 2 dages flodsafari: >200 aber, 5-6 elefanter, 1 krokodille og 4 leguaner (2 store, 2 smaa) 2 skaeggede vildsvin, igler 'en masse, flagermus, slanger, 3.000.000 insekter, men desvaerre ingen pygmae elefant. Men alt i alt nogle gode dage.

Derefter bumleturen tilbage til Sandakan med selskabsblaeren godt spaendt hvor vi skulle vidre til Singapore om eftermiddagen. Men det
kan I hoere mere om i neaste episode af Theiladerne on tour.

Saa ankom vi til Borneo hen paa formiddagen d. 29. og blev lidt overrasket over storrelsen af hotellet vi skulle bo paa. Et stort resort 3 i 1 med alt hvad kunne forvente og mere til.

Alt var super iorden og plads til mindst een Boing 747 i hallen. Det eneste der var gratis var de soede og venlige smil man hele tiden blev moedt med. Gustav kunne de overhovedt ikke holde fingerne fra. Alle skulle lige roere ved ham, og give "high-five", men han er nu blevet vaennet til det og han bukker i bedste thai-stil.

Her brugte vi det meste af dagen ved poolen og kunne hurtig konstatere at solen havde givet os taesk! TYPISK!! Vi vidste det jo godt, men en faktor 20 holder bare ikke her! Saa godt solskoldet, gik de efterfoegende dage ved poolen med T-shirt og en god gang oemhed paa det meste af kroppen..saa kunne vi fan...laere det!!

Vi brugte en del tid paa at faa planlagt vores tur ud for at se Orangutager og smaa skildpadder i Sandakan, men det var absolut ikke det nemmeste. Det vi havde planlagt hjemmefra, kunne vi ikke komme paa, da alt var optaget paa turtel island etc. Det gav en del turbulens i en ellers fredfyldt hverdag ved poolen. Saa efter megen transport frem og tilbage til KK (Kota Kinabalu) for at faa turen arrangeret, fandt vi endelig et bureau der kunne finde en tur til os, dog uden skildpadderne.

Den sidste dag inden vi skulle afsted valgte vi at sejle ud paa en af de mange smaa oeer Pulau Manukan for lige at faa snorklet lidt. Det var rigtig skoent, baade Emma og Gustav syntes det var super. Emma har faaet helt styr paa snorklen, mens gustav er lidt toevende.

Skulle du komme til Borneo saa prov det...
http://www.suteraharbour.com/new/default.htm

så gik turen nordpaa for at trekke i den Thailandske jungle.

Vi skulle med VIP luksusbus fra Bangkok til Maesot, en lækker bus med masser af benplads, tæpper der lugtede af hund og aircon,som gjorde, at det med hunden bare var ligegyldigt.

I Maesot blev vi hentet af Mr. Lar og som gav os mulighed for at sove et par ekstra timer paa en madras i hans guesthouse. Næste morgen blev vi smidt på en åben toyota ladvogn sammen med de lokale der nu kunne være plads til (paa et tidspunkt naaede vi vist op paa 17).

Det var en meget smuk, cirka fire timer lang, køreetur gennem bjergene - og 1.219 vejkurver, hvor man er glad for at man fik taget sin køresyge- pille. Vi ankom til Mr. Ts pælehuse, hvor vi spiste aftensmad på en lækker veranda, hvor vi kunne se solen gå ned bag bjergene i baggrunde - et helt fantastisk syn.

Vi gik til ro i de hyggelige hytter for naeste morgen at vaagne op til en dag med sommerfugle i maven og iver for at komme igang. Vi havde hoert hjemmefra at dette skulle vaere helt specielt, saa forventningerne var store.

Vi startede med at sejle paa toemmerflaader ned af floden. Den starter i 1400 meters hoejde og der hvor vi skulle slutte ville vi ende paa knap 8000 meter. En helt fantastisk tur, smukke klippeformationer og saadan helt i pagt med naturen. En stille summen, kun afbrudt af foerene af baadene som ind i mellem sprang i vandet for at fange fisk som de knaldede ned med pagajerne. Utraditionelt.

Derefter foeltes det som om vi gik de samme 6oo meter op ad igen. Boernene havde lidt svaert ved starten, men med hjaelp fra vores staerke far og vores hyrede tjener Go gik det. Turen paa de 12 kilometer blev naaet lige inden solnedgang hvor vi ankom til vores teltlejr. En tur i floden var en noedvendighed, da det havde vaeret meget varmt...

Vi gik traette i seng lidt over 9 - der var lysene braendt ud og natten kulsort og eneste mulighed.

Naeste dag gik vi ud til vistnok thailands 2. stoerste vandfald og badede, mens 2 drenge som vi rejste med Johan og Rasmus, gav den som klippe-springere. Vi andre, Bent og Helle ogsaa et par rejsekammerater, noejedes med at kigge paa. Vandet var forresten p....koldt

En lille eftermiddags gaatur paa 8 kilometer bragte os ned til en stammelandsby beboet af Karens folk - nej Karenfolket. Vi fik en rundtur i byen og maatte konstatere at vi var lige saa store seevaerdigheder som de var. Vi endte som dem de tog billeder af.

Resten af aftenen gik med at skyde de lokale ned med et pusteroer som Gustav havde faaet af sin nye ven Kurt (guiden) og hans soede ven Pantani stoebte kugler. Vi fik dejlig hjemmelavet mad og afsluttede med at smage guidernes egen lokale mad - tudse med chili. Kan ikke anbefales.

Naeste dag gik turen paa elefantryg retur mod vores udgangspunkt. En oplevelse ud over det saedvanlige. De store tunge dyr kan rent faktisk klatre op og ned ad 60 graders stigninger, saa det var bare med at holde sig fast. 3 stive timer med oemme bagdele som resultat. Vores kusine Mathilde mener at elefantridning er noget opreklameret - vi tilslutter os med at sige - ogsaa fantastisk.

Super fantastisk tur som vi afsluttede med at afslutte i Bangkok igen.

Vi smider billeder paa senere, naar vi faar braendt dem ned.