Thailand

Så nåede vi Bangkok igen, og gensynsglæden var stor. Vi synes godt om Bangkok kan vi godt afsløre.

Men nu kunne vi ikke længere udsætte de små-indkøb som efterhånden havde hobet sig op på vores "Det ordner vi i Bangkok-liste". Så vi drog på ny ud i virvarret af andre handlende og hvor vi syd på ø-hoppede, så blev det her til varehus-hoppede vi 2 dage i træk. Listen blev reduceret væsentlig.

Derfor besluttede vi os også for at vi ville tage en sidste afstikker og ligesom slutte turen af med en lille turist-attraktion. Så vi bookede et par dage i byen Kanchanaburi 2 timers kørsel derfra.

Vi ville gerne se et omtalt Tiger Tempel hvor vi kunne få lov til at se fritgående tigre og evt. hvis modet var med os få lov til at røre dem. Samtidig var vi også nød til at blive lidt historiske og se Broen over River Kwai og den tilhørende jernbane, museer og kirkegårde som hører til den historie. Endelig skulle vi den sidste dag også besøge Erawan vandfaldet som ligger i en nationalpark i nærheden. Det lød som lidt god afveksling fra air-conditioned varehuse.

Vi kørte tidlig morgen til Kanchanaburi med taxi og blev derefter sejlet ud til vores lille flod-hotel. Det lå rigtig skønt, og med floden 1 meter under vores altan kan man vist ikke komme tættere på uden at få våde fødder. Og udsigten over bjergene var heller ikke til at klage over.

Vi skulle først ud at se River Kwai War Memorial Museeum. Selve stedet fik Aros til at ligne Grand Palace, men historien om de mange mennesker som døede og de som kun lige overlevede opførelsen af "Dødens jernbane" var temmelig barsk. Derefter gik turen til en af de mange kirkegårde som ligger i området. Og sidst turen ud til selv broen. Vi blev nok noget skuffede, og er nok nød til at lave en videoaften og se om det virkelig kan passe at den ikke var større, men det mindede lidt om historien med Budda figuren i Grand Palace. Men vi gik en tur ud på broen for at se hvorlede konstruktionen nu var - nu vi nu var der, for vi havde 20 minutter tilbage før vores pick-up.

De kunne måske godt lige have sagt at der rent faktisk kører tog på den, for midt i det hele kom der et tog kørende mens vi befandt os ude midt på skinnerne. Det kørte heldigvis ikke ret stærkt, og der var da også mulighed for at kravle ud på nogle plateauer ude i siden af broen. Men måske et lille skilt kunne vi da godt anbefale...

Efter det gik turen til Tiger Temple. Stedet drives af en flok munke som passer tigerne. Samtidig er der en lang række andre dyr på stedet.
Vi kom ned til de her store dyr som vel at mærke var lænkede, og fik hver lov til at klappe tigerne og få taget billeder til albummet. Det er virkelig et stort dyr, og lænken var meget betryggende når man overlader sine små poder til at gå alene ind til dem, kun guided af personalet på stedet. Der var også en dejlig lille tigerunge, som desværre var i bur. Det er svært at stå for sådan en lille én og heldigvis for os forældre fandtes der her ingen adoptionsmuligheder. Det kunne jo have udmøntet sig i en hel zoologisk have hvis vi skulle adoptere ét af hvert dyr vi har mødt.

Vi fik lov til at stå ovre bag et træ mens de guidede tigrene retur til deres bure, og bagefter var der fodring af stedets andre dyr, vandbøfler, geder, vildsvin og påfugle og heste. Gustav og Emma fik sig også lige en ridetur på en vandbøffel.

Næste dag gik turen op til Erawan vandfaldet. Et vandfald i 7 plateauer, som man kan gå de godt 1700 meter op til. Vi nåede niveau 5 (1020 meter), hvor vi badede "lidt". Det skyldes mest at fiskene kom hen og nippede i vores efterhånden ret sol-udtørrede hud for at spise døde hudceller. Ret ulækkert fornemmelse og vane...

Men smukt var der og vandet var helt grønt af spejlingen fra træer og himlen.

Derfra gik turen den sidste strækning ud til "Dødens jernbane". Det var den del af jernbanen hvor man kører ude på en klippevæg, på de her halvgamle skinner som knager og brager og hvor hver en svelle er nummereret med et tal for hver person som måtte lade livet under opførelsen.

Derefter tilbage til Bangkok for at ordne afsluttende fase af "Det ordner vi i Bangkok-listen".

Efter Koh Lanta havde vi valgt at hoppe opad mod Phi Phi oerne. De er nok mest kendt for at vaere der hvor en eller anden kendt Leonardo Di Caprio-film - The Beach er optaget, saa der maatte vi jo ogsaa hen.

Det var et rigtig hyggeligt sted vi havde faaet lejet os ind paa, med en lille pool og udsigt ud over stranden. Selve byen vi boede i var fyldt med sma hyggelige boder og restauranter og et liv uden lige om aftenen. Lige hvad vi traengte til efter det stille liv paa Koh Lanta.

Saa dagene gik med at slikke sol ved poolen og paa stranden og saa ud i de hyggelige gader, for at slutte af med reaggae-musik og ildshows paa stranden om aftenen. Boernene moedt et par svenske boern og Gustav inviterede til Gameboy spil inde under hans haandklaede mens Emma og pigen Alma lavede vandstunts i poolen. Vi laa bare og arbejdede paa kuloeren.

Sidste dag tog vi paa en sejltur ud til foernaevnte strand Maya Beach og det maa da ogsaa siges at vaere et ret hyggeligt sted og ret flot strand, men altsaa ingen spor af Leonardo...

Derefter havde vi sat maalet mod Ao Nang ud fra Krabis oestkyst. Stedet skulle have nogle ret gode strande.

Da vi ankom begyndte det saa smaat at blive daarligere vejr og siden er det faktisk tiltaget gradvist med stoerre og laengere regnskyl. Vi maa konstatere at vaere ramt af monsunen...

Men vi sejlede en smut til Railey Beach og noed stranden, men derimod ikke sejlturen retur hvor regnene kom faretruende naermere mens vi sejlede i vores longtail boat - en traebaad med et kaempe piskeris til motor. Ikke just det fedeste naar der er soegang. Men vi kom sikkert i land - og saa kom regnen. Hernende regner det ikke som i danmark - det bliver helt taaget og saa aabner sluserne altsaa. Det gode er dog at varmen stadig er her. Og at der var masse af internet caféer med cappucino til de voksne og www.gratisspil.dk og kager til ungerne.

I forgaars kom vi saa endelig til Koh Yao. Det her havde vi glaedet os til, for det skulle vaere et rigtig hyggeligt sted og vi skulle endelig have vores straa-hytte paa stranden.

Turen herover skulle foregaa med en kaempe traebaad med et endnu stoerre piskeris, saa vi haabede paa rigtig godt vejr. Da vi ankom til kajen af Thalen Bay hvorfra vi skulle sejle, var der kl. 10 tirsdag morgen bryllups-reception for et ungt thailandsk par. Vi nuppede et par billeder af cirkusset og oenskede paent tillykke og luskede mellem gaesterne hen til kajen.

Her blev vi moedt af 4 levende geder i plastikposer - lukket godt til ved halsen saa de ikke kunne stikke af. Samtidig var de ved at laste baaden, 3 vitrineskabe, nogle og 40 lokale som sullle hjem til Koh Yao eller paa besoeg hos familie, 3 knallerter og saa os fire - og oeverst oppe blev de 4 geder saa placeret oven paa taget af baaden. Det er nok vores til dato mest morsomme oplevelse. Vi kroeb sammen nede i bunden af baaden og sejlede af sted med et smil paa laeberne.

Lige inden vi naede faergelejet paa Koh Yao begyndte det at regne igen. Det var der ogsaa en loesning paa. En stor presenning blev trukket ud over geder, folk og knallerter og saa goer vi ikke mere ud af det. Men vi var godt vaade da vi ankom, kan vi sige.

Derfra med Tuk Tuk til der hvor vi skulle vaere. Og det er saadan lidt med en maerkelig fornemmelse i maven at man kommer til et nyt sted. Er det godt? Er det skidt? Vi koerte ned af en lille sti og Claus var ude at holde grenene vaek saa Tuk Tuken ikke blev skrammet og spaendingen tiltog.

Men det der ventede os var et rigtig hyggeligt sted og helt klar anbefalelses vaerdigt - et lille resort med knap 20 hytter og Spa og en lille pool. Og heldigvis for boernene, 2 andre danske familier med boern, saa vi har hygget os alle sammen.

Tjek lige morgen-udsigten...

Eneste minus - det har regnet i 80% af tiden, men det tager vi jo ikke billeder af...

Paa anden dagen maatte vi have al vores bagage til toerre, da der var hul i taget og vores rygsaekke havde suget al vandet. Mindre god stemning. Men nu er al bagagen heldigvis toer, alt er klamt og fugtigt rundt omkring, men det hele kan jo ikke vaere lutter lagkage i 2 maaneder, saa nu rejser vi i morgen vidre til Krabi og derfra retur til Bangkok.

Men Koh Yao Island Resort er helt klart et perfekt sted til en ferie - hvis I har nogle uger til gode.
Tip: Bedst at besoege uden for regntiden...

Uden ret megen guide-hjaelp til hvordan vejen til Koh Lanta skulle foregaa, begav vi os om morgenen afsted med speedbaaden retur til Kota Besut. Derfra foregik rejsen til graensen med taxi til Sangai Kolok. Der blev vi sat af med al vores habengut og gik den lille kilometer over graensen og op til en lille busstation. Herfra 3 timer med minibus til Had Yai for der at fange den lokale bus til Trang i flyvende fart. Endnu 3 timer skulle tilbagelaegges. Men i modsaetning til Aarhus Sporveje kommer der ved nogle af stoppene lokale frugtsaelgere ombord og servere i bussen. Det kunne man maaske taenke over... Yderligere var bussen dekoreret med smaa kunstige buketter og et overdoevende anlaeg. Det kan man maaske godt undvaere...

Endelig naaede vi Trang sidst paa eftermiddagen og kunne faa benene strukket ud og finde ud af naeste traek. Turen til Koh Lanta. Det lod sig heldigvis goere lidt nemmere, eftersom de saelger billetter til alt alle steder.

Naeste morgen gik vi en lille tur i byen og der loeb vi ind i Crazy Frog. Eller i hverte fald en som ligner...

Nu skule vi saa endelig til Koh Lanta i Thailand. Vores forventninger til vores oe-hopperi var store og derfor blev vi nok ogsaa lidt slaaet af pinden over oen.

Det er en af de stoerre oer. Men maaske det skyldes at saesonen er ved at gaa paa haeld eller maaske fordi vi kom, var der bare doedt overalt. Selve oen er et af de steder hvor mange turister kommer, men hvorfor spoerger vi os selv om. Vi syntes at stedet var forfaldent og beskidt overalt.

Vi havde faet os bosat i den sydlige del af oen. Vi fik et venligt tip af ham som vi koebte billetten til faergen, og som fortalte at oen var overbooket og derfor scorede gevinsten ved at booke for os, hvilket viste sig at vaere det pure opspind. Naa, men det er nok ikke foerste gang vi er blevet snydt - denne gang fandt vi bare ud af det. Altsaa kom vi paa Lanta Ilmare Resort - som 4 ud af de oevrige 8 gaester.

Ikke desto mindre kunne vi konstatere at have poolen for os selv, og det soede personale som sprang ved mindste vink. Stranden var meget voldsom, men vi fik ogsaa af en lokal at vide at de var ved at lukke ned fordi at monsunen var lige om hjoernet. Saa det var med at nyde det. Saa det besluttede vi os for at goere.

Vi tog blandt andet ud paa en sejltur til Koh Muk, Koh Ngai, Koh Chieng og Koh Kradan. Vi skulle snorkle og svoemme gennem den beroemte Emerald Cave grotte, som skulle vaere noget helt specielt.

Hvad vi ikke vidste var at svoemmeturen foregik ved hoejvande, det vil sige at der var ca. 1 meter til grottens loft og at der var 80 meters svoemmetur i kulmoerke. Med et godt tag i boernenes svoemmeveste gik turen derindad og med en sigtbarhed paa 1 meter, betoed det at man var noed til at svoemme lige i foedderne af hinanden. Lad os bare sige at det var godt at vi ikke kendte alt dette inden vi begav os afsted.

Inde i grotten var der tilgengaeld flot. Det ligner en udhulet vulkan og inde i grotten kunne vi laese at det var her piraterne i sin tid gemte deres guld og andre tilranede ting, saa det passede jo fint til det univers som Gustav befinder sig i lige nu.

Vi udkaempede et par piratkampe og begav os den anden vej ud af hulen forfulgt af en muslimsk skoleklasse som svoemmede i deres fulddragter og skreg og hvinede inde i grotten. Turen ud var mindre frygtsom nu da vi kendte distancen.

Den sidste aften skulle vi igen bevaege os i moerke ud i det ukendte. Vi havde faeet et tip om en restaurant Ottos Bar som vi absolut skulle proeve. Dejligt sted - uden tvivl, hvis ikke det lige var fordi at al stoem paa oen var gaaet og vi derfor famlede os gennem moerket og skraevede over en stor Rotteweiler som laa og sov paa gulvet. Da vi satte sidste mundfuld til livs, kom lyset igen. Og nu kunne vi se at vi befandt os i strandkanten og at stedet nok ogsaa maatte konstateres at vaere det hyggeligste vi havde set paa Koh Lanta indtil nu...

så gik turen nordpaa for at trekke i den Thailandske jungle.

Vi skulle med VIP luksusbus fra Bangkok til Maesot, en lækker bus med masser af benplads, tæpper der lugtede af hund og aircon,som gjorde, at det med hunden bare var ligegyldigt.

I Maesot blev vi hentet af Mr. Lar og som gav os mulighed for at sove et par ekstra timer paa en madras i hans guesthouse. Næste morgen blev vi smidt på en åben toyota ladvogn sammen med de lokale der nu kunne være plads til (paa et tidspunkt naaede vi vist op paa 17).

Det var en meget smuk, cirka fire timer lang, køreetur gennem bjergene - og 1.219 vejkurver, hvor man er glad for at man fik taget sin køresyge- pille. Vi ankom til Mr. Ts pælehuse, hvor vi spiste aftensmad på en lækker veranda, hvor vi kunne se solen gå ned bag bjergene i baggrunde - et helt fantastisk syn.

Vi gik til ro i de hyggelige hytter for naeste morgen at vaagne op til en dag med sommerfugle i maven og iver for at komme igang. Vi havde hoert hjemmefra at dette skulle vaere helt specielt, saa forventningerne var store.

Vi startede med at sejle paa toemmerflaader ned af floden. Den starter i 1400 meters hoejde og der hvor vi skulle slutte ville vi ende paa knap 8000 meter. En helt fantastisk tur, smukke klippeformationer og saadan helt i pagt med naturen. En stille summen, kun afbrudt af foerene af baadene som ind i mellem sprang i vandet for at fange fisk som de knaldede ned med pagajerne. Utraditionelt.

Derefter foeltes det som om vi gik de samme 6oo meter op ad igen. Boernene havde lidt svaert ved starten, men med hjaelp fra vores staerke far og vores hyrede tjener Go gik det. Turen paa de 12 kilometer blev naaet lige inden solnedgang hvor vi ankom til vores teltlejr. En tur i floden var en noedvendighed, da det havde vaeret meget varmt...

Vi gik traette i seng lidt over 9 - der var lysene braendt ud og natten kulsort og eneste mulighed.

Naeste dag gik vi ud til vistnok thailands 2. stoerste vandfald og badede, mens 2 drenge som vi rejste med Johan og Rasmus, gav den som klippe-springere. Vi andre, Bent og Helle ogsaa et par rejsekammerater, noejedes med at kigge paa. Vandet var forresten p....koldt

En lille eftermiddags gaatur paa 8 kilometer bragte os ned til en stammelandsby beboet af Karens folk - nej Karenfolket. Vi fik en rundtur i byen og maatte konstatere at vi var lige saa store seevaerdigheder som de var. Vi endte som dem de tog billeder af.

Resten af aftenen gik med at skyde de lokale ned med et pusteroer som Gustav havde faaet af sin nye ven Kurt (guiden) og hans soede ven Pantani stoebte kugler. Vi fik dejlig hjemmelavet mad og afsluttede med at smage guidernes egen lokale mad - tudse med chili. Kan ikke anbefales.

Naeste dag gik turen paa elefantryg retur mod vores udgangspunkt. En oplevelse ud over det saedvanlige. De store tunge dyr kan rent faktisk klatre op og ned ad 60 graders stigninger, saa det var bare med at holde sig fast. 3 stive timer med oemme bagdele som resultat. Vores kusine Mathilde mener at elefantridning er noget opreklameret - vi tilslutter os med at sige - ogsaa fantastisk.

Super fantastisk tur som vi afsluttede med at afslutte i Bangkok igen.

Vi smider billeder paa senere, naar vi faar braendt dem ned.

Naa, men saa er det tid til at skrive vores foerste beretning fra rejsen.

Vi ankom til Bangkok tirsdag eftermiddag efter at vaere blevet sendt godt afsted af vores Morfar, som koerte os hele turen til Hamburg.

Det var skoent endelig at skulle tage hul paa det som vi havde ventet paa temmelig laenge, saa Emma og Gustav kunne ikke komme hurtigt nok afsted, hvilket var lidt svaert naar der var ca. 3 timer til vores foerste flyver skulle lette. Men efter planen landede vi naeste eftermiddag thai-tid i BK. En dejlig storby, som ikke synes helt saa overvaeldede som vi havde hoert. Men jo, der er rigtig mange mennesker, biler og tuk/tuk'er, men det fungerer bare her.
Thaierne er det mest tolerante folk vi har moedt, de respekterer hinanden og trods den kolosale trafik, har vi ikke oplevet nogle uheld, baatten af hinanden og andre europaeiske fagter.

Saa efter en nats sovn, som vi fik taget hul paa lidt for tidlig, og derfor vaagnede midt om natten, tog vi fat paa sigthseeing in BK.

Vi startede med at sejle rundt paa deres klonger (floder) og fik derved set byen fra thai'erenes side. Et noget broget syn, men ogsaa spaendende at se den maade de indretter sig paa. Prikken over i'et er et lille budda-tempel i forhaven, sa goer det ikke noget at resten flyder med tomme vandflasker og halvdoede hunde. Emmas foerst kommentar var Hvorfor skyder de deres hunde? Hvortil vi maatte svare at de blot var doesige fra varmen, indtil vi saa en rigtig doed hund komme svoemmende forbi, og den havde vist ikke trukket vejret den sidste uges tid, hvortil vi maatte konstatere at ikke alle blot var flade af varmen.

Derefter gik turen vider til Grand Palace med deres helligste Budda, som baade i attraktionsvaerdi og stoerelse kan maale sig med vores Havfrue. Men respekt for det, der var virkelig flot, og efter det gik vi vidre til Wat Po for at se den store liggende Budda, som er helt guldbelagt og med perlemorssko, den fik havfruen til at blegne.

Derefter en tur gennem et blomstermarked og saa maatte vi ogsaa melde pas og tage en taxi tilbage til hotellet. 15 kr. saa det kan vi nok godt vaenne os til. Om aftenen tog vi paa natmarked og gik rundt i de smalle gader og hygge os med at kigge paa skrammel og mere skrammel til lattelig lave priser. Aftenene afsluttede vi med en tur i pariserhjulet med udsigt over en broekdel af BK og der efter tuk tuk og hjem i seng.

Naeste dag skulle vi paa video-kamera shopping og endte i et mekka for elektroniknoedder. Her har vi lovet Claus at vende tilbage til, da vi kun havde 2 timer til at kigge og koebe det vi skulle bruge. Ellers bare en dag med storby kiggeri og hyggen og dasen omkring inden vi om aftenen skulle videre til Mae Sot med bus for at trekke i Umpang i den nordvestlige del af Thailand. Mere om det naeste gang.

PS: Alle har det godt og mange tak for de mange mail som allerede er kommet, det fyrer godt op under de 25/30 grader der er her i forvejen.