Malaysia

Saa kom vi endelig ud til kysten igen. Og det var tiltraengt. Efter at have tilbragt den tidlige morgen i Kuala Besut - et lille snusket fiskerleje paa oestkysten af Malaysia - sejlede vi endelig ud til Perhentian Besar (den stoerste af de 2 oer) for at slappe af de naeste 5 dage.

Sejlturen fra det lille fiskerleje foregik i speedbaad og selvom boelgerne gik hoejt blev der ikke loesnet paa speederen. Efter en noget bumper tur - tilsat Gustavs hiksende latter, ankom vi til oen. Vejret var lidt ustadigt og smilet derfor lidt usikkert paa laeben, men vores sol skulle nok komme lovede de.

Vi fik vores lille hytte med Jungleview - det vil sige dem som laa laengst vaek fra stranden - som var 40 meter borte fra vandkanten. Mon ikke vi kunne komme over det...

Stedet vrimlede med folk, baade boern og voksne overalt, saa Gustav og Emma fik hurtigt etableret lidt kontakter til baade nogle danske boern Mille og Frederik og ogsaa et par svenske drenge Edvind og Sixten kom hurtigt med i klubben.

Desvaerre var der ret mange brandmaend, saa lysten til det ellers koralblaa vand var lidt afdaempet efter et par naerkampe med de slatne baester. Dog kunne det og varmen ikke helt holde os ude og det aftog dog ogsaa efter et par dage.

Vi havde nu endelig ramt dagen for Gustavs rigtige foedseldag d. 15. april, saa det blev fejret med medbragte foedselsdagsflag og lys til at futte hele resortet af med. Men det var dejligt med danske flag og foedselsdagssang og naturligvis gaverne.

Tusind tak til alle for de fine ting og rekvisitter til at fejre ham med.

Stedet er perfekt for snokling og Emma har efterhaanden faaet rigtig godt styr paa det, saa vi bookede en snorkletur ud til Sharkspoint, et koralrev og sidst vores store haab Turtlepoint. Maaske vi alligevel skulle faa lidt padder at se?

Det foerste sted var der saa meget stroem at vi slet ikke kunne holde os i naerheden af baaden, saa vi bad om at komme hen til lidt mere stille vand. Og her fik vi fisk i stimevis og i hele farvepalettens spektre. Utrolig flot. Derefter blev vi sejlet ud mellem de 2 oer og midt i det hele "graessede" turtlerne nede paa sandbunden 3 meter under os. Fantastisk at se dem.

Eftermiddagen gik med at dase den paa luftmasserne i vandkanten og med at fodre fisk med broed. Emma laa med broed i haanden og fodrede dem, da en 30 cm stor fisk pludselig sprang 2 meter op af vandet og fik kilet sig fast i hendes fletning. Naturligvis skreg pigebarnet som en stukken gris og hurtigt fik vi fisken lempet ud af haaret. Resultatet var en noget chokeret familie og en flad luftmadras. Der skulle lige lidt tid til foer vi igen gik i vandet.

Men ellers gik dagene med ingenting. Og selv ingenting kan fylde meget. Og inden vi fik set os om skulle vi vidre. Vi fik sagt farvel til de soede mennesker som vi havde moedt og begav os ud paa endnu en af vores lidt uplanlagte ture op mod Thailand, men maalet var fastlagt - Trang skulle naes inden aften.

http://www.tunabay.com.my/

Natten til mandag ankom vi med bussen fra Singapore. En ellers dejlig og rolig bustur UDEN toilet i bussen, med det resultat, at jeg som altid forsoeger at vaere forberedt, IKKE var det! TIP: husk egen rulle!

Vi ankom midt om natten, men havde foers hotelet fra kl. 12 naeste dag. Vi maatte derfor trave gennem Chinatowns beskidte og rottefyldt gader, for at indlogere os i den naermeste seng. Det var lidt skummelt at gaa gennem byens gader midt om natten, med 2 boerne, men folk herude er umiddelbart bare venlige.

Det viste sig naeste morgen at vaere oven paa KL's travleste busstation - kategori -1. Vi fik derefter vores vaerelse som vi havde booket, ogsaa i Chinatown, det var bedre.

Herefter ned for at se byens gamle, meget omtalte togstation. Hvorfor spekulerer vi stadig paa. Emmas sko roeg sig en tur, vabler havde vi ogsaa, sulten var stor og ingen spisesteder i miles omkreds. Og sandt at sige havde vi ingen anelse hvor vi skulle gaa hen - udover naturligvis at bede en taxichauffoer om at koere os til det naermeste shoppingcenter...
Vi skulle siden finde ud af at vi boede doer om doer med China Towns natmarked, meget hyggeligere end foerst antaget.

Byen har ifoelge os meget lidt at byde paa, men som sagt var Petronas Twin Tower (ogsaa omdoebt af Gustav til "Vaerste hoejeste taarne" selvom de vist kun er nr. 2) et visit vaerd. Billetterne til dagen var desvaerre revet vaek, saa Claus fik besked paa at troppe op naeste dag kl. 8 om morgenen - der uddeles kun 800 billetter om dagen og efter foerst til moelle princip. Saa Claus begav sig afsted naeste morgen kl. 7.15.

Derfor kunne vi naeste dag indtage gangbroen paa 42. etage for at skue ud over byen. Flot selvom det var noget diset. Dagen blev afsluttet med af fejrer Susans og Gustavs foedselsdag med en lidt bedre middag end normalt, og efter Gustavs oenske hjem og see film i sengen. Vi har koebt lidt hyggefilm til dem, til at slappe af med oven paa de haarde dage.

Ellers har vi vaeret ude for at se nogle grotter kaldet Batu Caves. Det var rigtig fint, med 272 trappetrin til toppen af hulerne, som er hinduernes hellige sted, hvor de valfarter til i i januar/februar ved thai-nytaar - tror vi. Stedet vrimlede med vilde aber og grotterne var fyldt med dryp-fiduser og hellige ikon-figurer.

Paa toppen blev vi moedt af en kvaelerslange og en stor leguan.

Nu gaar turen vidre ud til kysten - Perhentian Island - til strand, sol og palmer. Nu traenger selv et par glade shoppere og specielt boernene til at komme uden for storbyens larm og bare faa lidt sol paa skjoldet...

Naa, men efter megen besvaer fik vi endelig bikset en tur sammen som kunne byde paa noget af det som vi kom her for at se. Skildpadderne var jo desvaerre ude af billedet, de blev erstattet af et par i bloed plys og saa maa vi haabe paa at finde nogle andetsteds.

Vi ankom til Sandakan Sepilok Jungle Resort - ikke alle resorter er lige resort-agtige har vi erfaret - men helt fint til pengepungen efter vores dage i sus og dus, og en ren seng og haandklaeder er det mest noedvendige har vi erfaret. Det saa rigtig hyggeligt ud med julelys, og en enkelt roed lamettalampe som ikke helt var pakket ned endnu, men julen varer jo ogsaa lige til paaske som jo er lige om hjoernet, saa det kan naaes endnu. Vi gik til koejs hutigt for som mange andre dage er det tidlige afgange der venter os, og vi skulle naa at besoege vores Orang Uthan Rehabilitations Center naeste dag.

Stedet er som det siger, et sted hvor de hjaelper de orangutanger som efterlades i junglen naar deres moedre bliver fanget. De bliver ikke taget til sig af andre i flokken, saa ungerne lider en trist skaebne naar det sker. Vi saa hvordan ungerne kommer til centret og gennem en aarelang process laerer hvordan de skal indtage foede og faa deres faerdigheder som at kunne svinge sig i traerne og alt andet igen. Alle disse ting er noget som de naturligt laerer i flokken i naturen men som ikke indfinder sig hvis ikke de observerer andre aber. Derfor leger de med dem og nogle laerer det hurtigt andre laerer det aldrig og er derfor ikke i stand til at indtage naturen igen som er formaelet med hele processen. De er jo nogle sjove dyr, saa ungerne hyggede sig med at se dem blive fodret og alt det andet.

Vi afsluttede med at ungerne har faet lov til at faa en "halvpart" i en 3 aar gammel orangutang Naru som deres eget lang-distance kaeledyr. Det passer fint til foraeldrene og ungerne er ekstremt lykkelige. Det er samtidig en af de eneste maader man kan hjaelpe til at disse projekter kan lykkes, de er alle baseret paa hjaelp fra diverse fonde saa det foeles godt:-)

Her er han så - vores abekat...

Derefter vidre med bil til Bilit Kinabantangan River som er en flod som loeber gennem regnskoven og hvor vi skulle vaere de naest 2 dage for at lede efter blandt andet den lille pygmae elefant som siges at leve i skoven. Om vi fandt den maa du laese vidre om nedenunder...

Vi koerte i et par timer ud af en totalt umulig vej - eller naermere det som skulle blive til en vej med tiden. Det haenge saadan sammen at en stor del af regnskoven er ved at blive udryddet til fordel for den noget dyrere palme olie som de planter i plantager saa langt oejet raekker. Forst udbroed jeg, "Nej se alle de palmer", indtil jeg fik at vide at det blandt andet er derfor at saa mange dyrearter er truet her paa Borneo. Saa henrykkelsen aftog meget hurtigt.

Vores naeste dage paa "resort" bestod af 3 sejladser op ad floden, eftermiddag, morgen og eftermiddag igen og saa en gaatur ind i regnskoven for at spise middag af palmeblade ved Oxbov soeen. Derefter tilbage igen med igler i buksebenene og kaempe baenkebiddere rullet sammen som kugler i haenderne. Jeg skal love for at vi bliver testet paa vores krybdyrsparanoia.

Paa vores foerst flodtur saa vi masser af Makak-aber og det som de kalder proboscios monkey som er naeseaber. De har et bisart udseende og sidder helt uanfaegtet i traerne. En enkelt krokodille blev det ogsaa til og et vildsvin med skaeg og nogle slanger og saa lige 100 aber mere. Her du set 'en, har du set dem alle er der nogen som mener. Stadig ingen elefanter.

Vi kom tilbage lige da moerket havde saenket sig for at se at der var hundredvis af biller der kravlede rundt overalt. Der var 1/4 af familien naer vendt om og Gustav var ogsaa noget bleg i ansigtet. Men naturen har det med at overraske og paa dag 2 var det bare en del af sceneriet. "Hvad der knaser er ikke altid kornflakes" hedder det sig nu.

NAeste dag blev der baade spillet bordtennis med billerne og et par fik sig ogsaa en tur med battene for at sikre sig at de blev hvor de nu var. Middagen var ris for 2. uge i traek, men ogsaa det betyder mindre.

Naeste morgen var det op kl. 5.30 for at indtage floden ved solopgang. Flot tur hvor vi saa faerre dyr, men et par enkelte leguaner og nogle fugle vi ikke kendte. Stadig ingen elefanter...

Om eftermiddagen plantede boernene jackfruit traeer, som efter 5 aar gerne skulle blive store og en del af regnskoven. Saa nu har de ogsaa hver et trae i regnskoven paa Borneo.

Foerst om eftermiddagne skulle vi endelig faa faerten af elefanterne og vi fandt en lille flok paa 5-6 vilde elefanter som graessede inde paa bredden. Det var en maerkelig fornemmelse at vaere saa taet pa et vildt dyr. Ikke helt Bubber-agtig vildt, men alligevel stort. Det vaere sig indtil Gustav vaagnede fra sin lille snoozer som han havde taget i baaden og sagde at han da havde set elefanter foer paa turen, saa det bragte teorien fra aberne tilbage igen.

Konklusion paa 2 dages flodsafari: >200 aber, 5-6 elefanter, 1 krokodille og 4 leguaner (2 store, 2 smaa) 2 skaeggede vildsvin, igler 'en masse, flagermus, slanger, 3.000.000 insekter, men desvaerre ingen pygmae elefant. Men alt i alt nogle gode dage.

Derefter bumleturen tilbage til Sandakan med selskabsblaeren godt spaendt hvor vi skulle vidre til Singapore om eftermiddagen. Men det
kan I hoere mere om i neaste episode af Theiladerne on tour.

Saa ankom vi til Borneo hen paa formiddagen d. 29. og blev lidt overrasket over storrelsen af hotellet vi skulle bo paa. Et stort resort 3 i 1 med alt hvad kunne forvente og mere til.

Alt var super iorden og plads til mindst een Boing 747 i hallen. Det eneste der var gratis var de soede og venlige smil man hele tiden blev moedt med. Gustav kunne de overhovedt ikke holde fingerne fra. Alle skulle lige roere ved ham, og give "high-five", men han er nu blevet vaennet til det og han bukker i bedste thai-stil.

Her brugte vi det meste af dagen ved poolen og kunne hurtig konstatere at solen havde givet os taesk! TYPISK!! Vi vidste det jo godt, men en faktor 20 holder bare ikke her! Saa godt solskoldet, gik de efterfoegende dage ved poolen med T-shirt og en god gang oemhed paa det meste af kroppen..saa kunne vi fan...laere det!!

Vi brugte en del tid paa at faa planlagt vores tur ud for at se Orangutager og smaa skildpadder i Sandakan, men det var absolut ikke det nemmeste. Det vi havde planlagt hjemmefra, kunne vi ikke komme paa, da alt var optaget paa turtel island etc. Det gav en del turbulens i en ellers fredfyldt hverdag ved poolen. Saa efter megen transport frem og tilbage til KK (Kota Kinabalu) for at faa turen arrangeret, fandt vi endelig et bureau der kunne finde en tur til os, dog uden skildpadderne.

Den sidste dag inden vi skulle afsted valgte vi at sejle ud paa en af de mange smaa oeer Pulau Manukan for lige at faa snorklet lidt. Det var rigtig skoent, baade Emma og Gustav syntes det var super. Emma har faaet helt styr paa snorklen, mens gustav er lidt toevende.

Skulle du komme til Borneo saa prov det...
http://www.suteraharbour.com/new/default.htm