Men nu kunne vi ikke længere udsætte de små-indkøb som efterhånden havde hobet sig op på vores "Det ordner vi i Bangkok-liste". Så vi drog på ny ud i virvarret af andre handlende og hvor vi syd på ø-hoppede, så blev det her til varehus-hoppede vi 2 dage i træk. Listen blev reduceret væsentlig.

Derfor besluttede vi os også for at vi ville tage en sidste afstikker og ligesom slutte turen af med en lille turist-attraktion. Så vi bookede et par dage i byen Kanchanaburi 2 timers kørsel derfra.

Vi ville gerne se et omtalt Tiger Tempel hvor vi kunne få lov til at se fritgående tigre og evt. hvis modet var med os få lov til at røre dem. Samtidig var vi også nød til at blive lidt historiske og se Broen over River Kwai og den tilhørende jernbane, museer og kirkegårde som hører til den historie. Endelig skulle vi den sidste dag også besøge Erawan vandfaldet som ligger i en nationalpark i nærheden. Det lød som lidt god afveksling fra air-conditioned varehuse.

Vi kørte tidlig morgen til Kanchanaburi med taxi og blev derefter sejlet ud til vores lille flod-hotel. Det lå rigtig skønt, og med floden 1 meter under vores altan kan man vist ikke komme tættere på uden at få våde fødder. Og udsigten over bjergene var heller ikke til at klage over.

Vi skulle først ud at se River Kwai War Memorial Museeum. Selve stedet fik Aros til at ligne Grand Palace, men historien om de mange mennesker som døede og de som kun lige overlevede opførelsen af "Dødens jernbane" var temmelig barsk. Derefter gik turen til en af de mange kirkegårde som ligger i området. Og sidst turen ud til selv broen. Vi blev nok noget skuffede, og er nok nød til at lave en videoaften og se om det virkelig kan passe at den ikke var større, men det mindede lidt om historien med Budda figuren i Grand Palace. Men vi gik en tur ud på broen for at se hvorlede konstruktionen nu var - nu vi nu var der, for vi havde 20 minutter tilbage før vores pick-up.

De kunne måske godt lige have sagt at der rent faktisk kører tog på den, for midt i det hele kom der et tog kørende mens vi befandt os ude midt på skinnerne. Det kørte heldigvis ikke ret stærkt, og der var da også mulighed for at kravle ud på nogle plateauer ude i siden af broen. Men måske et lille skilt kunne vi da godt anbefale...

Efter det gik turen til Tiger Temple. Stedet drives af en flok munke som passer tigerne. Samtidig er der en lang række andre dyr på stedet.
Vi kom ned til de her store dyr som vel at mærke var lænkede, og fik hver lov til at klappe tigerne og få taget billeder til albummet. Det er virkelig et stort dyr, og lænken var meget betryggende når man overlader sine små poder til at gå alene ind til dem, kun guided af personalet på stedet. Der var også en dejlig lille tigerunge, som desværre var i bur. Det er svært at stå for sådan en lille én og heldigvis for os forældre fandtes der her ingen adoptionsmuligheder. Det kunne jo have udmøntet sig i en hel zoologisk have hvis vi skulle adoptere ét af hvert dyr vi har mødt.

Vi fik lov til at stå ovre bag et træ mens de guidede tigrene retur til deres bure, og bagefter var der fodring af stedets andre dyr, vandbøfler, geder, vildsvin og påfugle og heste. Gustav og Emma fik sig også lige en ridetur på en vandbøffel.

Næste dag gik turen op til Erawan vandfaldet. Et vandfald i 7 plateauer, som man kan gå de godt 1700 meter op til. Vi nåede niveau 5 (1020 meter), hvor vi badede "lidt". Det skyldes mest at fiskene kom hen og nippede i vores efterhånden ret sol-udtørrede hud for at spise døde hudceller. Ret ulækkert fornemmelse og vane...

Men smukt var der og vandet var helt grønt af spejlingen fra træer og himlen.

Derfra gik turen den sidste strækning ud til "Dødens jernbane". Det var den del af jernbanen hvor man kører ude på en klippevæg, på de her halvgamle skinner som knager og brager og hvor hver en svelle er nummereret med et tal for hver person som måtte lade livet under opførelsen.

Derefter tilbage til Bangkok for at ordne afsluttende fase af "Det ordner vi i Bangkok-listen".

Bangkok - tur/retur remains copyright of the author Theilade, a member of the travel community Travellerspoint.

Comment on this entry | Tweet this | Your own free travel blog | More Travellerspoint blogs

Det har været næsten 2 måneder med rigtig mange oplevelser, så hvis kontoen en skønne dag skulle flyder over - vi har købt en lykkeamulet som bringer "Good Healt and Money" - så kan vi da ikke udelukke at vi stikker af igen. Nu ved vi i hvertefald hvor vi gerne vil hen igen og hvad vi gerne vil se.

1000 TAK til alle for jeres søde mails, til dig som hentede og bragte os, til jer som tømte postkassen, passede blomsterne, slog vores græsplæne og vaskede bilen og sørgede for at der ikke var nogen som rendte med vores efterladte værdier. Det var altsammen rigtig skønt.

Gustav, Emma, Claus og Susan

Epilog remains copyright of the author Theilade, a member of the travel community Travellerspoint.

Comment on this entry | Tweet this | Your own free travel blog | More Travellerspoint blogs

Det var et rigtig hyggeligt sted vi havde faaet lejet os ind paa, med en lille pool og udsigt ud over stranden. Selve byen vi boede i var fyldt med sma hyggelige boder og restauranter og et liv uden lige om aftenen. Lige hvad vi traengte til efter det stille liv paa Koh Lanta.

Saa dagene gik med at slikke sol ved poolen og paa stranden og saa ud i de hyggelige gader, for at slutte af med reaggae-musik og ildshows paa stranden om aftenen. Boernene moedt et par svenske boern og Gustav inviterede til Gameboy spil inde under hans haandklaede mens Emma og pigen Alma lavede vandstunts i poolen. Vi laa bare og arbejdede paa kuloeren.

Sidste dag tog vi paa en sejltur ud til foernaevnte strand Maya Beach og det maa da ogsaa siges at vaere et ret hyggeligt sted og ret flot strand, men altsaa ingen spor af Leonardo...

Derefter havde vi sat maalet mod Ao Nang ud fra Krabis oestkyst. Stedet skulle have nogle ret gode strande.

Da vi ankom begyndte det saa smaat at blive daarligere vejr og siden er det faktisk tiltaget gradvist med stoerre og laengere regnskyl. Vi maa konstatere at vaere ramt af monsunen...

Men vi sejlede en smut til Railey Beach og noed stranden, men derimod ikke sejlturen retur hvor regnene kom faretruende naermere mens vi sejlede i vores longtail boat - en traebaad med et kaempe piskeris til motor. Ikke just det fedeste naar der er soegang. Men vi kom sikkert i land - og saa kom regnen. Hernende regner det ikke som i danmark - det bliver helt taaget og saa aabner sluserne altsaa. Det gode er dog at varmen stadig er her. Og at der var masse af internet caféer med cappucino til de voksne og www.gratisspil.dk og kager til ungerne.

I forgaars kom vi saa endelig til Koh Yao. Det her havde vi glaedet os til, for det skulle vaere et rigtig hyggeligt sted og vi skulle endelig have vores straa-hytte paa stranden.

Turen herover skulle foregaa med en kaempe traebaad med et endnu stoerre piskeris, saa vi haabede paa rigtig godt vejr. Da vi ankom til kajen af Thalen Bay hvorfra vi skulle sejle, var der kl. 10 tirsdag morgen bryllups-reception for et ungt thailandsk par. Vi nuppede et par billeder af cirkusset og oenskede paent tillykke og luskede mellem gaesterne hen til kajen.

Her blev vi moedt af 4 levende geder i plastikposer - lukket godt til ved halsen saa de ikke kunne stikke af. Samtidig var de ved at laste baaden, 3 vitrineskabe, nogle og 40 lokale som sullle hjem til Koh Yao eller paa besoeg hos familie, 3 knallerter og saa os fire - og oeverst oppe blev de 4 geder saa placeret oven paa taget af baaden. Det er nok vores til dato mest morsomme oplevelse. Vi kroeb sammen nede i bunden af baaden og sejlede af sted med et smil paa laeberne.

Lige inden vi naede faergelejet paa Koh Yao begyndte det at regne igen. Det var der ogsaa en loesning paa. En stor presenning blev trukket ud over geder, folk og knallerter og saa goer vi ikke mere ud af det. Men vi var godt vaade da vi ankom, kan vi sige.

Derfra med Tuk Tuk til der hvor vi skulle vaere. Og det er saadan lidt med en maerkelig fornemmelse i maven at man kommer til et nyt sted. Er det godt? Er det skidt? Vi koerte ned af en lille sti og Claus var ude at holde grenene vaek saa Tuk Tuken ikke blev skrammet og spaendingen tiltog.

Men det der ventede os var et rigtig hyggeligt sted og helt klar anbefalelses vaerdigt - et lille resort med knap 20 hytter og Spa og en lille pool. Og heldigvis for boernene, 2 andre danske familier med boern, saa vi har hygget os alle sammen.

Tjek lige morgen-udsigten...

Eneste minus - det har regnet i 80% af tiden, men det tager vi jo ikke billeder af...

Paa anden dagen maatte vi have al vores bagage til toerre, da der var hul i taget og vores rygsaekke havde suget al vandet. Mindre god stemning. Men nu er al bagagen heldigvis toer, alt er klamt og fugtigt rundt omkring, men det hele kan jo ikke vaere lutter lagkage i 2 maaneder, saa nu rejser vi i morgen vidre til Krabi og derfra retur til Bangkok.

Men Koh Yao Island Resort er helt klart et perfekt sted til en ferie - hvis I har nogle uger til gode.
Tip: Bedst at besoege uden for regntiden...

Phi Phi, Ao Nang og Koh Yao... remains copyright of the author Theilade, a member of the travel community Travellerspoint.

Comment on this entry | Tweet this | Your own free travel blog | More Travellerspoint blogs

Endelig naaede vi Trang sidst paa eftermiddagen og kunne faa benene strukket ud og finde ud af naeste traek. Turen til Koh Lanta. Det lod sig heldigvis goere lidt nemmere, eftersom de saelger billetter til alt alle steder.

Naeste morgen gik vi en lille tur i byen og der loeb vi ind i Crazy Frog. Eller i hverte fald en som ligner...

Nu skule vi saa endelig til Koh Lanta i Thailand. Vores forventninger til vores oe-hopperi var store og derfor blev vi nok ogsaa lidt slaaet af pinden over oen.

Det er en af de stoerre oer. Men maaske det skyldes at saesonen er ved at gaa paa haeld eller maaske fordi vi kom, var der bare doedt overalt. Selve oen er et af de steder hvor mange turister kommer, men hvorfor spoerger vi os selv om. Vi syntes at stedet var forfaldent og beskidt overalt.

Vi havde faet os bosat i den sydlige del af oen. Vi fik et venligt tip af ham som vi koebte billetten til faergen, og som fortalte at oen var overbooket og derfor scorede gevinsten ved at booke for os, hvilket viste sig at vaere det pure opspind. Naa, men det er nok ikke foerste gang vi er blevet snydt - denne gang fandt vi bare ud af det. Altsaa kom vi paa Lanta Ilmare Resort - som 4 ud af de oevrige 8 gaester.

Ikke desto mindre kunne vi konstatere at have poolen for os selv, og det soede personale som sprang ved mindste vink. Stranden var meget voldsom, men vi fik ogsaa af en lokal at vide at de var ved at lukke ned fordi at monsunen var lige om hjoernet. Saa det var med at nyde det. Saa det besluttede vi os for at goere.

Vi tog blandt andet ud paa en sejltur til Koh Muk, Koh Ngai, Koh Chieng og Koh Kradan. Vi skulle snorkle og svoemme gennem den beroemte Emerald Cave grotte, som skulle vaere noget helt specielt.

Hvad vi ikke vidste var at svoemmeturen foregik ved hoejvande, det vil sige at der var ca. 1 meter til grottens loft og at der var 80 meters svoemmetur i kulmoerke. Med et godt tag i boernenes svoemmeveste gik turen derindad og med en sigtbarhed paa 1 meter, betoed det at man var noed til at svoemme lige i foedderne af hinanden. Lad os bare sige at det var godt at vi ikke kendte alt dette inden vi begav os afsted.

Inde i grotten var der tilgengaeld flot. Det ligner en udhulet vulkan og inde i grotten kunne vi laese at det var her piraterne i sin tid gemte deres guld og andre tilranede ting, saa det passede jo fint til det univers som Gustav befinder sig i lige nu.

Vi udkaempede et par piratkampe og begav os den anden vej ud af hulen forfulgt af en muslimsk skoleklasse som svoemmede i deres fulddragter og skreg og hvinede inde i grotten. Turen ud var mindre frygtsom nu da vi kendte distancen.

Den sidste aften skulle vi igen bevaege os i moerke ud i det ukendte. Vi havde faeet et tip om en restaurant Ottos Bar som vi absolut skulle proeve. Dejligt sted - uden tvivl, hvis ikke det lige var fordi at al stoem paa oen var gaaet og vi derfor famlede os gennem moerket og skraevede over en stor Rotteweiler som laa og sov paa gulvet. Da vi satte sidste mundfuld til livs, kom lyset igen. Og nu kunne vi se at vi befandt os i strandkanten og at stedet nok ogsaa maatte konstateres at vaere det hyggeligste vi havde set paa Koh Lanta indtil nu...

Koh Lanta remains copyright of the author Theilade, a member of the travel community Travellerspoint.

Comment on this entry | Tweet this | Your own free travel blog | More Travellerspoint blogs

Sejlturen fra det lille fiskerleje foregik i speedbaad og selvom boelgerne gik hoejt blev der ikke loesnet paa speederen. Efter en noget bumper tur - tilsat Gustavs hiksende latter, ankom vi til oen. Vejret var lidt ustadigt og smilet derfor lidt usikkert paa laeben, men vores sol skulle nok komme lovede de.

Vi fik vores lille hytte med Jungleview - det vil sige dem som laa laengst vaek fra stranden - som var 40 meter borte fra vandkanten. Mon ikke vi kunne komme over det...

Stedet vrimlede med folk, baade boern og voksne overalt, saa Gustav og Emma fik hurtigt etableret lidt kontakter til baade nogle danske boern Mille og Frederik og ogsaa et par svenske drenge Edvind og Sixten kom hurtigt med i klubben.

Desvaerre var der ret mange brandmaend, saa lysten til det ellers koralblaa vand var lidt afdaempet efter et par naerkampe med de slatne baester. Dog kunne det og varmen ikke helt holde os ude og det aftog dog ogsaa efter et par dage.

Vi havde nu endelig ramt dagen for Gustavs rigtige foedseldag d. 15. april, saa det blev fejret med medbragte foedselsdagsflag og lys til at futte hele resortet af med. Men det var dejligt med danske flag og foedselsdagssang og naturligvis gaverne.

Tusind tak til alle for de fine ting og rekvisitter til at fejre ham med.

Stedet er perfekt for snokling og Emma har efterhaanden faaet rigtig godt styr paa det, saa vi bookede en snorkletur ud til Sharkspoint, et koralrev og sidst vores store haab Turtlepoint. Maaske vi alligevel skulle faa lidt padder at se?

Det foerste sted var der saa meget stroem at vi slet ikke kunne holde os i naerheden af baaden, saa vi bad om at komme hen til lidt mere stille vand. Og her fik vi fisk i stimevis og i hele farvepalettens spektre. Utrolig flot. Derefter blev vi sejlet ud mellem de 2 oer og midt i det hele "graessede" turtlerne nede paa sandbunden 3 meter under os. Fantastisk at se dem.

Eftermiddagen gik med at dase den paa luftmasserne i vandkanten og med at fodre fisk med broed. Emma laa med broed i haanden og fodrede dem, da en 30 cm stor fisk pludselig sprang 2 meter op af vandet og fik kilet sig fast i hendes fletning. Naturligvis skreg pigebarnet som en stukken gris og hurtigt fik vi fisken lempet ud af haaret. Resultatet var en noget chokeret familie og en flad luftmadras. Der skulle lige lidt tid til foer vi igen gik i vandet.

Men ellers gik dagene med ingenting. Og selv ingenting kan fylde meget. Og inden vi fik set os om skulle vi vidre. Vi fik sagt farvel til de soede mennesker som vi havde moedt og begav os ud paa endnu en af vores lidt uplanlagte ture op mod Thailand, men maalet var fastlagt - Trang skulle naes inden aften.

http://www.tunabay.com.my/

Pulau Perhentian Besar remains copyright of the author Theilade, a member of the travel community Travellerspoint.

Comment on this entry | Tweet this | Your own free travel blog | More Travellerspoint blogs

Vi ankom midt om natten, men havde foers hotelet fra kl. 12 naeste dag. Vi maatte derfor trave gennem Chinatowns beskidte og rottefyldt gader, for at indlogere os i den naermeste seng. Det var lidt skummelt at gaa gennem byens gader midt om natten, med 2 boerne, men folk herude er umiddelbart bare venlige.

Det viste sig naeste morgen at vaere oven paa KL's travleste busstation - kategori -1. Vi fik derefter vores vaerelse som vi havde booket, ogsaa i Chinatown, det var bedre.

Herefter ned for at se byens gamle, meget omtalte togstation. Hvorfor spekulerer vi stadig paa. Emmas sko roeg sig en tur, vabler havde vi ogsaa, sulten var stor og ingen spisesteder i miles omkreds. Og sandt at sige havde vi ingen anelse hvor vi skulle gaa hen - udover naturligvis at bede en taxichauffoer om at koere os til det naermeste shoppingcenter...
Vi skulle siden finde ud af at vi boede doer om doer med China Towns natmarked, meget hyggeligere end foerst antaget.

Byen har ifoelge os meget lidt at byde paa, men som sagt var Petronas Twin Tower (ogsaa omdoebt af Gustav til "Vaerste hoejeste taarne" selvom de vist kun er nr. 2) et visit vaerd. Billetterne til dagen var desvaerre revet vaek, saa Claus fik besked paa at troppe op naeste dag kl. 8 om morgenen - der uddeles kun 800 billetter om dagen og efter foerst til moelle princip. Saa Claus begav sig afsted naeste morgen kl. 7.15.

Derfor kunne vi naeste dag indtage gangbroen paa 42. etage for at skue ud over byen. Flot selvom det var noget diset. Dagen blev afsluttet med af fejrer Susans og Gustavs foedselsdag med en lidt bedre middag end normalt, og efter Gustavs oenske hjem og see film i sengen. Vi har koebt lidt hyggefilm til dem, til at slappe af med oven paa de haarde dage.

Ellers har vi vaeret ude for at se nogle grotter kaldet Batu Caves. Det var rigtig fint, med 272 trappetrin til toppen af hulerne, som er hinduernes hellige sted, hvor de valfarter til i i januar/februar ved thai-nytaar - tror vi. Stedet vrimlede med vilde aber og grotterne var fyldt med dryp-fiduser og hellige ikon-figurer.

Paa toppen blev vi moedt af en kvaelerslange og en stor leguan.

Nu gaar turen vidre ud til kysten - Perhentian Island - til strand, sol og palmer. Nu traenger selv et par glade shoppere og specielt boernene til at komme uden for storbyens larm og bare faa lidt sol paa skjoldet...

Kuala Lumpur remains copyright of the author Theilade, a member of the travel community Travellerspoint.

Comment on this entry | Tweet this | Your own free travel blog | More Travellerspoint blogs

Efter at have vaeret forsinket mere end 5 timer fra Sandakan, Borneo, ankom vi kl. lidt over 11 om aftenen til Johor Bahru - graensen til Singapore.

Vores taktik havde vaeret at vi skulle med expressbussen over graensen, men den blev hurtigt afloest af at finde den naermeste taxi som kunne koere os dertil.

Her blev vi sat af og efter et hurtigt graensetjek (hurtigere end forventet) blev vi gennet ombord paa det tog som holdt og ventede paa skinnere lige uden for. Klokken var meget taet paa midnat og Gustav var meget taet paa sovende. Derovre fik vi saa at vide at vi skulle have bilettene koebt inden vi kom igennem tjekket, saa Claus blev sendt ilende tilbage efter biletter. Humoeret var saa som saa. Da han saa godt forpustet kom tilbage fik vi at vide at toget foerst koerte om en halv time. Det viste sig siden at vi skulle ud af toget igen med al vores bagage og en sovende Gustav liggende paa en bagagevogn, for at blive tjekkket i tolden. Vi naaede lige at faa Gustav vaekket inden han roeg igennem X-ray maskinen, saa det var heldigt.

Derefter med tog i en halv times tid og derefter med taxi op til et sted hvor vi haabede paa at kunne faa en overnatning. Vi har haft problemer med at booke vores ture og hotelovernatninger paa nettet, saa tingene er ikke helt saa let som forventet. Derfor stod vi ogsaa paa gaden kl. 3, med al vores habengut og 2 superfantastiske boern, som uden at brokke sig bare holdt fanerne hoejt. Det koster is...

Efter et par shoppingture paa diverse hoteller faldt valget paa det billigste - som ikke just var billigt, men det fandt vi snart ud af, at intet er i Singapore. Kl. 4 laa vi alle i vores 140 seng og snorksov.

Dagen efter skulle vi ud i byen og lege turister. Vi startede ud med at gaa ned mod byens vartegn - deres Merlion. En stor loeve med fiskehale. Den ligger nede ved havnefronten. Og Claus kender jo byen fra tidligere - selvom der er lavet meget om, saa han gav den som turguide. "Og her til venstre har i Raffles plaza etc..."

Byen har en stoerrelse som goer den god at gaa rundt i. Alt er lige inden for raekkevidde. Vi tog derefter ud til Singapore Science Center som var en rigtig god oplevelse for os alle. Der kunne vi godt have brugt noget mere tid. Der var en vand-legeplads som ungerne ville proeve, men vi havde ingen badetoej med, saa de blev bare vaade.

Vi afsluttede med at tage ned til Clarke Quay, som er byens samlingssted om aftenen. Der fik vi superdrinks alle sammen og noed stemningen. Fedt sted...

Dag 2 gik med at tage til Sentosa. Planen var en badedag i storbyen, og selvfoelgelig at koere med kabelbanen derover. Det gik ogsaa som planlagt, med noget blaevren i maven kom vi over vandet 65 meter over vandet.

Vi naede lige at finde et sted paa stranden hvor vi skulle spise frokost, og derefter bade, da sluserne aabnede op for regnen. Det var den badedag.

Efter at have ventet paa opklaring et par timer besluttede vi at lave det til en shoppingdag. Stormagasin efter stormagasin blev trimmet igennem, men turen er lang, saa der blev skelet til oekonomien. Lidt roeg der dog ned i taskerne hist og her... Man kan jo ikke lade vaere.

Vi naede ogsaa lige at tage en museeumstur paa det asiatiske museeum, et par fribilletter vi fik af en venlig dame.

Ellers har vi kun positivt at sige om byen. Den er dejlig ren og har alt hvad vi ihvertefald behoever. Saa maaske vi imigrerer hertil. Se hvorfor...

Den sidste dag lidt shopping igen og saa med natbus til naeste stop -Kuala Lumpur.

Singapore remains copyright of the author Theilade, a member of the travel community Travellerspoint.

Comment on this entry | Tweet this | Your own free travel blog | More Travellerspoint blogs

Vi ankom til Sandakan Sepilok Jungle Resort - ikke alle resorter er lige resort-agtige har vi erfaret - men helt fint til pengepungen efter vores dage i sus og dus, og en ren seng og haandklaeder er det mest noedvendige har vi erfaret. Det saa rigtig hyggeligt ud med julelys, og en enkelt roed lamettalampe som ikke helt var pakket ned endnu, men julen varer jo ogsaa lige til paaske som jo er lige om hjoernet, saa det kan naaes endnu. Vi gik til koejs hutigt for som mange andre dage er det tidlige afgange der venter os, og vi skulle naa at besoege vores Orang Uthan Rehabilitations Center naeste dag.

Stedet er som det siger, et sted hvor de hjaelper de orangutanger som efterlades i junglen naar deres moedre bliver fanget. De bliver ikke taget til sig af andre i flokken, saa ungerne lider en trist skaebne naar det sker. Vi saa hvordan ungerne kommer til centret og gennem en aarelang process laerer hvordan de skal indtage foede og faa deres faerdigheder som at kunne svinge sig i traerne og alt andet igen. Alle disse ting er noget som de naturligt laerer i flokken i naturen men som ikke indfinder sig hvis ikke de observerer andre aber. Derfor leger de med dem og nogle laerer det hurtigt andre laerer det aldrig og er derfor ikke i stand til at indtage naturen igen som er formaelet med hele processen. De er jo nogle sjove dyr, saa ungerne hyggede sig med at se dem blive fodret og alt det andet.

Vi afsluttede med at ungerne har faet lov til at faa en "halvpart" i en 3 aar gammel orangutang Naru som deres eget lang-distance kaeledyr. Det passer fint til foraeldrene og ungerne er ekstremt lykkelige. Det er samtidig en af de eneste maader man kan hjaelpe til at disse projekter kan lykkes, de er alle baseret paa hjaelp fra diverse fonde saa det foeles godt:-)

Her er han så - vores abekat...

Derefter vidre med bil til Bilit Kinabantangan River som er en flod som loeber gennem regnskoven og hvor vi skulle vaere de naest 2 dage for at lede efter blandt andet den lille pygmae elefant som siges at leve i skoven. Om vi fandt den maa du laese vidre om nedenunder...

Vi koerte i et par timer ud af en totalt umulig vej - eller naermere det som skulle blive til en vej med tiden. Det haenge saadan sammen at en stor del af regnskoven er ved at blive udryddet til fordel for den noget dyrere palme olie som de planter i plantager saa langt oejet raekker. Forst udbroed jeg, "Nej se alle de palmer", indtil jeg fik at vide at det blandt andet er derfor at saa mange dyrearter er truet her paa Borneo. Saa henrykkelsen aftog meget hurtigt.

Vores naeste dage paa "resort" bestod af 3 sejladser op ad floden, eftermiddag, morgen og eftermiddag igen og saa en gaatur ind i regnskoven for at spise middag af palmeblade ved Oxbov soeen. Derefter tilbage igen med igler i buksebenene og kaempe baenkebiddere rullet sammen som kugler i haenderne. Jeg skal love for at vi bliver testet paa vores krybdyrsparanoia.

Paa vores foerst flodtur saa vi masser af Makak-aber og det som de kalder proboscios monkey som er naeseaber. De har et bisart udseende og sidder helt uanfaegtet i traerne. En enkelt krokodille blev det ogsaa til og et vildsvin med skaeg og nogle slanger og saa lige 100 aber mere. Her du set 'en, har du set dem alle er der nogen som mener. Stadig ingen elefanter.

Vi kom tilbage lige da moerket havde saenket sig for at se at der var hundredvis af biller der kravlede rundt overalt. Der var 1/4 af familien naer vendt om og Gustav var ogsaa noget bleg i ansigtet. Men naturen har det med at overraske og paa dag 2 var det bare en del af sceneriet. "Hvad der knaser er ikke altid kornflakes" hedder det sig nu.

NAeste dag blev der baade spillet bordtennis med billerne og et par fik sig ogsaa en tur med battene for at sikre sig at de blev hvor de nu var. Middagen var ris for 2. uge i traek, men ogsaa det betyder mindre.

Naeste morgen var det op kl. 5.30 for at indtage floden ved solopgang. Flot tur hvor vi saa faerre dyr, men et par enkelte leguaner og nogle fugle vi ikke kendte. Stadig ingen elefanter...

Om eftermiddagen plantede boernene jackfruit traeer, som efter 5 aar gerne skulle blive store og en del af regnskoven. Saa nu har de ogsaa hver et trae i regnskoven paa Borneo.

Foerst om eftermiddagne skulle vi endelig faa faerten af elefanterne og vi fandt en lille flok paa 5-6 vilde elefanter som graessede inde paa bredden. Det var en maerkelig fornemmelse at vaere saa taet pa et vildt dyr. Ikke helt Bubber-agtig vildt, men alligevel stort. Det vaere sig indtil Gustav vaagnede fra sin lille snoozer som han havde taget i baaden og sagde at han da havde set elefanter foer paa turen, saa det bragte teorien fra aberne tilbage igen.

Konklusion paa 2 dages flodsafari: >200 aber, 5-6 elefanter, 1 krokodille og 4 leguaner (2 store, 2 smaa) 2 skaeggede vildsvin, igler 'en masse, flagermus, slanger, 3.000.000 insekter, men desvaerre ingen pygmae elefant. Men alt i alt nogle gode dage.

Derefter bumleturen tilbage til Sandakan med selskabsblaeren godt spaendt hvor vi skulle vidre til Singapore om eftermiddagen. Men det
kan I hoere mere om i neaste episode af Theiladerne on tour.

Borneo - Sandakan/Bilit Kinabantangan river remains copyright of the author Theilade, a member of the travel community Travellerspoint.

Comment on this entry | Tweet this | Your own free travel blog | More Travellerspoint blogs

Alt var super iorden og plads til mindst een Boing 747 i hallen. Det eneste der var gratis var de soede og venlige smil man hele tiden blev moedt med. Gustav kunne de overhovedt ikke holde fingerne fra. Alle skulle lige roere ved ham, og give "high-five", men han er nu blevet vaennet til det og han bukker i bedste thai-stil.

Her brugte vi det meste af dagen ved poolen og kunne hurtig konstatere at solen havde givet os taesk! TYPISK!! Vi vidste det jo godt, men en faktor 20 holder bare ikke her! Saa godt solskoldet, gik de efterfoegende dage ved poolen med T-shirt og en god gang oemhed paa det meste af kroppen..saa kunne vi fan...laere det!!

Vi brugte en del tid paa at faa planlagt vores tur ud for at se Orangutager og smaa skildpadder i Sandakan, men det var absolut ikke det nemmeste. Det vi havde planlagt hjemmefra, kunne vi ikke komme paa, da alt var optaget paa turtel island etc. Det gav en del turbulens i en ellers fredfyldt hverdag ved poolen. Saa efter megen transport frem og tilbage til KK (Kota Kinabalu) for at faa turen arrangeret, fandt vi endelig et bureau der kunne finde en tur til os, dog uden skildpadderne.

Den sidste dag inden vi skulle afsted valgte vi at sejle ud paa en af de mange smaa oeer Pulau Manukan for lige at faa snorklet lidt. Det var rigtig skoent, baade Emma og Gustav syntes det var super. Emma har faaet helt styr paa snorklen, mens gustav er lidt toevende.

Skulle du komme til Borneo saa prov det...
http://www.suteraharbour.com/new/default.htm

Borneo - Kota KinaBalu... remains copyright of the author Theilade, a member of the travel community Travellerspoint.

Comment on this entry | Tweet this | Your own free travel blog | More Travellerspoint blogs

Vi skulle med VIP luksusbus fra Bangkok til Maesot, en lækker bus med masser af benplads, tæpper der lugtede af hund og aircon,som gjorde, at det med hunden bare var ligegyldigt.

I Maesot blev vi hentet af Mr. Lar og som gav os mulighed for at sove et par ekstra timer paa en madras i hans guesthouse. Næste morgen blev vi smidt på en åben toyota ladvogn sammen med de lokale der nu kunne være plads til (paa et tidspunkt naaede vi vist op paa 17).

Det var en meget smuk, cirka fire timer lang, køreetur gennem bjergene - og 1.219 vejkurver, hvor man er glad for at man fik taget sin køresyge- pille. Vi ankom til Mr. Ts pælehuse, hvor vi spiste aftensmad på en lækker veranda, hvor vi kunne se solen gå ned bag bjergene i baggrunde - et helt fantastisk syn.

Vi gik til ro i de hyggelige hytter for naeste morgen at vaagne op til en dag med sommerfugle i maven og iver for at komme igang. Vi havde hoert hjemmefra at dette skulle vaere helt specielt, saa forventningerne var store.

Vi startede med at sejle paa toemmerflaader ned af floden. Den starter i 1400 meters hoejde og der hvor vi skulle slutte ville vi ende paa knap 8000 meter. En helt fantastisk tur, smukke klippeformationer og saadan helt i pagt med naturen. En stille summen, kun afbrudt af foerene af baadene som ind i mellem sprang i vandet for at fange fisk som de knaldede ned med pagajerne. Utraditionelt.

Derefter foeltes det som om vi gik de samme 6oo meter op ad igen. Boernene havde lidt svaert ved starten, men med hjaelp fra vores staerke far og vores hyrede tjener Go gik det. Turen paa de 12 kilometer blev naaet lige inden solnedgang hvor vi ankom til vores teltlejr. En tur i floden var en noedvendighed, da det havde vaeret meget varmt...

Vi gik traette i seng lidt over 9 - der var lysene braendt ud og natten kulsort og eneste mulighed.

Naeste dag gik vi ud til vistnok thailands 2. stoerste vandfald og badede, mens 2 drenge som vi rejste med Johan og Rasmus, gav den som klippe-springere. Vi andre, Bent og Helle ogsaa et par rejsekammerater, noejedes med at kigge paa. Vandet var forresten p....koldt

En lille eftermiddags gaatur paa 8 kilometer bragte os ned til en stammelandsby beboet af Karens folk - nej Karenfolket. Vi fik en rundtur i byen og maatte konstatere at vi var lige saa store seevaerdigheder som de var. Vi endte som dem de tog billeder af.

Resten af aftenen gik med at skyde de lokale ned med et pusteroer som Gustav havde faaet af sin nye ven Kurt (guiden) og hans soede ven Pantani stoebte kugler. Vi fik dejlig hjemmelavet mad og afsluttede med at smage guidernes egen lokale mad - tudse med chili. Kan ikke anbefales.

Naeste dag gik turen paa elefantryg retur mod vores udgangspunkt. En oplevelse ud over det saedvanlige. De store tunge dyr kan rent faktisk klatre op og ned ad 60 graders stigninger, saa det var bare med at holde sig fast. 3 stive timer med oemme bagdele som resultat. Vores kusine Mathilde mener at elefantridning er noget opreklameret - vi tilslutter os med at sige - ogsaa fantastisk.

Super fantastisk tur som vi afsluttede med at afslutte i Bangkok igen.

Vi smider billeder paa senere, naar vi faar braendt dem ned.

Trekking Umpang remains copyright of the author Theilade, a member of the travel community Travellerspoint.

Comment on this entry | Tweet this | Your own free travel blog | More Travellerspoint blogs

Naa, men saa er det tid til at skrive vores foerste beretning fra rejsen.

Vi ankom til Bangkok tirsdag eftermiddag efter at vaere blevet sendt godt afsted af vores Morfar, som koerte os hele turen til Hamburg.

Det var skoent endelig at skulle tage hul paa det som vi havde ventet paa temmelig laenge, saa Emma og Gustav kunne ikke komme hurtigt nok afsted, hvilket var lidt svaert naar der var ca. 3 timer til vores foerste flyver skulle lette. Men efter planen landede vi naeste eftermiddag thai-tid i BK. En dejlig storby, som ikke synes helt saa overvaeldede som vi havde hoert. Men jo, der er rigtig mange mennesker, biler og tuk/tuk'er, men det fungerer bare her.
Thaierne er det mest tolerante folk vi har moedt, de respekterer hinanden og trods den kolosale trafik, har vi ikke oplevet nogle uheld, baatten af hinanden og andre europaeiske fagter.

Saa efter en nats sovn, som vi fik taget hul paa lidt for tidlig, og derfor vaagnede midt om natten, tog vi fat paa sigthseeing in BK.

Vi startede med at sejle rundt paa deres klonger (floder) og fik derved set byen fra thai'erenes side. Et noget broget syn, men ogsaa spaendende at se den maade de indretter sig paa. Prikken over i'et er et lille budda-tempel i forhaven, sa goer det ikke noget at resten flyder med tomme vandflasker og halvdoede hunde. Emmas foerst kommentar var Hvorfor skyder de deres hunde? Hvortil vi maatte svare at de blot var doesige fra varmen, indtil vi saa en rigtig doed hund komme svoemmende forbi, og den havde vist ikke trukket vejret den sidste uges tid, hvortil vi maatte konstatere at ikke alle blot var flade af varmen.

Derefter gik turen vider til Grand Palace med deres helligste Budda, som baade i attraktionsvaerdi og stoerelse kan maale sig med vores Havfrue. Men respekt for det, der var virkelig flot, og efter det gik vi vidre til Wat Po for at se den store liggende Budda, som er helt guldbelagt og med perlemorssko, den fik havfruen til at blegne.

Derefter en tur gennem et blomstermarked og saa maatte vi ogsaa melde pas og tage en taxi tilbage til hotellet. 15 kr. saa det kan vi nok godt vaenne os til. Om aftenen tog vi paa natmarked og gik rundt i de smalle gader og hygge os med at kigge paa skrammel og mere skrammel til lattelig lave priser. Aftenene afsluttede vi med en tur i pariserhjulet med udsigt over en broekdel af BK og der efter tuk tuk og hjem i seng.

Naeste dag skulle vi paa video-kamera shopping og endte i et mekka for elektroniknoedder. Her har vi lovet Claus at vende tilbage til, da vi kun havde 2 timer til at kigge og koebe det vi skulle bruge. Ellers bare en dag med storby kiggeri og hyggen og dasen omkring inden vi om aftenen skulle videre til Mae Sot med bus for at trekke i Umpang i den nordvestlige del af Thailand. Mere om det naeste gang.

PS: Alle har det godt og mange tak for de mange mail som allerede er kommet, det fyrer godt op under de 25/30 grader der er her i forvejen.

Bangkok remains copyright of the author Theilade, a member of the travel community Travellerspoint.

Comment on this entry | Tweet this | Your own free travel blog | More Travellerspoint blogs

Ha´det godt til vi ses igen, vi er hjemme til sommer...

Susan, Emma, Gustav & Claus

Hej alle... remains copyright of the author Theilade, a member of the travel community Travellerspoint.

Comment on this entry | Tweet this | Your own free travel blog | More Travellerspoint blogs

Rejsen går til... remains copyright of the author Theilade, a member of the travel community Travellerspoint.

Comment on this entry | Tweet this | Your own free travel blog | More Travellerspoint blogs

Turplan:
Afrejes fra Tranbjerg mandag d. 19. marts, Århus til Hamborg.

Hamborg - Wien

Wien - Bankok

I Bangkok skal vi bo på New Road Guest House i to dage og udforske denne spændende hektisk by. Mon ikke at vi kommer til at se en helt masse flotte templer og SHOPPE - vi glæder os...

Torsdag d. 22. marts 2007 skal vi på et 5-dages trek i den nordvestlige del af Thailand. Det skulle være en meget smuk tur til Umphang provinsen, tæt på Burmas grænse, cirka fire timer lang køretur gennem bjergene - og 1.219 vejkurver!

Vi skal sejle med tømmerflåde, på vandreture, bade i vandfald, og naturligvis elefantridning. Det bliver rigtig spændende...og det der med telt, tjaaa, jeg er nok mest til *****

Glæder os til at komme afsted... remains copyright of the author Theilade, a member of the travel community Travellerspoint.

Comment on this entry | Tweet this | Your own free travel blog | More Travellerspoint blogs