Theilade ON TOUR 2007

Uden ret megen guide-hjaelp til hvordan vejen til Koh Lanta skulle foregaa, begav vi os om morgenen afsted med speedbaaden retur til Kota Besut. Derfra foregik rejsen til graensen med taxi til Sangai Kolok. Der blev vi sat af med al vores habengut og gik den lille kilometer over graensen og op til en lille busstation. Herfra 3 timer med minibus til Had Yai for der at fange den lokale bus til Trang i flyvende fart. Endnu 3 timer skulle tilbagelaegges. Men i modsaetning til Aarhus Sporveje kommer der ved nogle af stoppene lokale frugtsaelgere ombord og servere i bussen. Det kunne man maaske taenke over... Yderligere var bussen dekoreret med smaa kunstige buketter og et overdoevende anlaeg. Det kan man maaske godt undvaere...

Endelig naaede vi Trang sidst paa eftermiddagen og kunne faa benene strukket ud og finde ud af naeste traek. Turen til Koh Lanta. Det lod sig heldigvis goere lidt nemmere, eftersom de saelger billetter til alt alle steder.

Naeste morgen gik vi en lille tur i byen og der loeb vi ind i Crazy Frog. Eller i hverte fald en som ligner...

Nu skule vi saa endelig til Koh Lanta i Thailand. Vores forventninger til vores oe-hopperi var store og derfor blev vi nok ogsaa lidt slaaet af pinden over oen.

Det er en af de stoerre oer. Men maaske det skyldes at saesonen er ved at gaa paa haeld eller maaske fordi vi kom, var der bare doedt overalt. Selve oen er et af de steder hvor mange turister kommer, men hvorfor spoerger vi os selv om. Vi syntes at stedet var forfaldent og beskidt overalt.

Vi havde faet os bosat i den sydlige del af oen. Vi fik et venligt tip af ham som vi koebte billetten til faergen, og som fortalte at oen var overbooket og derfor scorede gevinsten ved at booke for os, hvilket viste sig at vaere det pure opspind. Naa, men det er nok ikke foerste gang vi er blevet snydt - denne gang fandt vi bare ud af det. Altsaa kom vi paa Lanta Ilmare Resort - som 4 ud af de oevrige 8 gaester.

Ikke desto mindre kunne vi konstatere at have poolen for os selv, og det soede personale som sprang ved mindste vink. Stranden var meget voldsom, men vi fik ogsaa af en lokal at vide at de var ved at lukke ned fordi at monsunen var lige om hjoernet. Saa det var med at nyde det. Saa det besluttede vi os for at goere.

Vi tog blandt andet ud paa en sejltur til Koh Muk, Koh Ngai, Koh Chieng og Koh Kradan. Vi skulle snorkle og svoemme gennem den beroemte Emerald Cave grotte, som skulle vaere noget helt specielt.

Hvad vi ikke vidste var at svoemmeturen foregik ved hoejvande, det vil sige at der var ca. 1 meter til grottens loft og at der var 80 meters svoemmetur i kulmoerke. Med et godt tag i boernenes svoemmeveste gik turen derindad og med en sigtbarhed paa 1 meter, betoed det at man var noed til at svoemme lige i foedderne af hinanden. Lad os bare sige at det var godt at vi ikke kendte alt dette inden vi begav os afsted.

Inde i grotten var der tilgengaeld flot. Det ligner en udhulet vulkan og inde i grotten kunne vi laese at det var her piraterne i sin tid gemte deres guld og andre tilranede ting, saa det passede jo fint til det univers som Gustav befinder sig i lige nu.

Vi udkaempede et par piratkampe og begav os den anden vej ud af hulen forfulgt af en muslimsk skoleklasse som svoemmede i deres fulddragter og skreg og hvinede inde i grotten. Turen ud var mindre frygtsom nu da vi kendte distancen.

Den sidste aften skulle vi igen bevaege os i moerke ud i det ukendte. Vi havde faeet et tip om en restaurant Ottos Bar som vi absolut skulle proeve. Dejligt sted - uden tvivl, hvis ikke det lige var fordi at al stoem paa oen var gaaet og vi derfor famlede os gennem moerket og skraevede over en stor Rotteweiler som laa og sov paa gulvet. Da vi satte sidste mundfuld til livs, kom lyset igen. Og nu kunne vi se at vi befandt os i strandkanten og at stedet nok ogsaa maatte konstateres at vaere det hyggeligste vi havde set paa Koh Lanta indtil nu...