Pulau Perhentian Besar

Saa kom vi endelig ud til kysten igen. Og det var tiltraengt. Efter at have tilbragt den tidlige morgen i Kuala Besut - et lille snusket fiskerleje paa oestkysten af Malaysia - sejlede vi endelig ud til Perhentian Besar (den stoerste af de 2 oer) for at slappe af de naeste 5 dage.

Sejlturen fra det lille fiskerleje foregik i speedbaad og selvom boelgerne gik hoejt blev der ikke loesnet paa speederen. Efter en noget bumper tur - tilsat Gustavs hiksende latter, ankom vi til oen. Vejret var lidt ustadigt og smilet derfor lidt usikkert paa laeben, men vores sol skulle nok komme lovede de.

Vi fik vores lille hytte med Jungleview - det vil sige dem som laa laengst vaek fra stranden - som var 40 meter borte fra vandkanten. Mon ikke vi kunne komme over det...

Stedet vrimlede med folk, baade boern og voksne overalt, saa Gustav og Emma fik hurtigt etableret lidt kontakter til baade nogle danske boern Mille og Frederik og ogsaa et par svenske drenge Edvind og Sixten kom hurtigt med i klubben.

Desvaerre var der ret mange brandmaend, saa lysten til det ellers koralblaa vand var lidt afdaempet efter et par naerkampe med de slatne baester. Dog kunne det og varmen ikke helt holde os ude og det aftog dog ogsaa efter et par dage.

Vi havde nu endelig ramt dagen for Gustavs rigtige foedseldag d. 15. april, saa det blev fejret med medbragte foedselsdagsflag og lys til at futte hele resortet af med. Men det var dejligt med danske flag og foedselsdagssang og naturligvis gaverne.

Tusind tak til alle for de fine ting og rekvisitter til at fejre ham med.

Stedet er perfekt for snokling og Emma har efterhaanden faaet rigtig godt styr paa det, saa vi bookede en snorkletur ud til Sharkspoint, et koralrev og sidst vores store haab Turtlepoint. Maaske vi alligevel skulle faa lidt padder at se?

Det foerste sted var der saa meget stroem at vi slet ikke kunne holde os i naerheden af baaden, saa vi bad om at komme hen til lidt mere stille vand. Og her fik vi fisk i stimevis og i hele farvepalettens spektre. Utrolig flot. Derefter blev vi sejlet ud mellem de 2 oer og midt i det hele "graessede" turtlerne nede paa sandbunden 3 meter under os. Fantastisk at se dem.

Eftermiddagen gik med at dase den paa luftmasserne i vandkanten og med at fodre fisk med broed. Emma laa med broed i haanden og fodrede dem, da en 30 cm stor fisk pludselig sprang 2 meter op af vandet og fik kilet sig fast i hendes fletning. Naturligvis skreg pigebarnet som en stukken gris og hurtigt fik vi fisken lempet ud af haaret. Resultatet var en noget chokeret familie og en flad luftmadras. Der skulle lige lidt tid til foer vi igen gik i vandet.

Men ellers gik dagene med ingenting. Og selv ingenting kan fylde meget. Og inden vi fik set os om skulle vi vidre. Vi fik sagt farvel til de soede mennesker som vi havde moedt og begav os ud paa endnu en af vores lidt uplanlagte ture op mod Thailand, men maalet var fastlagt - Trang skulle naes inden aften.

http://www.tunabay.com.my/