Borneo - Sandakan/Bilit Kinabantangan river

Naa, men efter megen besvaer fik vi endelig bikset en tur sammen som kunne byde paa noget af det som vi kom her for at se. Skildpadderne var jo desvaerre ude af billedet, de blev erstattet af et par i bloed plys og saa maa vi haabe paa at finde nogle andetsteds.

Vi ankom til Sandakan Sepilok Jungle Resort - ikke alle resorter er lige resort-agtige har vi erfaret - men helt fint til pengepungen efter vores dage i sus og dus, og en ren seng og haandklaeder er det mest noedvendige har vi erfaret. Det saa rigtig hyggeligt ud med julelys, og en enkelt roed lamettalampe som ikke helt var pakket ned endnu, men julen varer jo ogsaa lige til paaske som jo er lige om hjoernet, saa det kan naaes endnu. Vi gik til koejs hutigt for som mange andre dage er det tidlige afgange der venter os, og vi skulle naa at besoege vores Orang Uthan Rehabilitations Center naeste dag.

Stedet er som det siger, et sted hvor de hjaelper de orangutanger som efterlades i junglen naar deres moedre bliver fanget. De bliver ikke taget til sig af andre i flokken, saa ungerne lider en trist skaebne naar det sker. Vi saa hvordan ungerne kommer til centret og gennem en aarelang process laerer hvordan de skal indtage foede og faa deres faerdigheder som at kunne svinge sig i traerne og alt andet igen. Alle disse ting er noget som de naturligt laerer i flokken i naturen men som ikke indfinder sig hvis ikke de observerer andre aber. Derfor leger de med dem og nogle laerer det hurtigt andre laerer det aldrig og er derfor ikke i stand til at indtage naturen igen som er formaelet med hele processen. De er jo nogle sjove dyr, saa ungerne hyggede sig med at se dem blive fodret og alt det andet.

Vi afsluttede med at ungerne har faet lov til at faa en "halvpart" i en 3 aar gammel orangutang Naru som deres eget lang-distance kaeledyr. Det passer fint til foraeldrene og ungerne er ekstremt lykkelige. Det er samtidig en af de eneste maader man kan hjaelpe til at disse projekter kan lykkes, de er alle baseret paa hjaelp fra diverse fonde saa det foeles godt:-)

Her er han så - vores abekat...

Derefter vidre med bil til Bilit Kinabantangan River som er en flod som loeber gennem regnskoven og hvor vi skulle vaere de naest 2 dage for at lede efter blandt andet den lille pygmae elefant som siges at leve i skoven. Om vi fandt den maa du laese vidre om nedenunder...

Vi koerte i et par timer ud af en totalt umulig vej - eller naermere det som skulle blive til en vej med tiden. Det haenge saadan sammen at en stor del af regnskoven er ved at blive udryddet til fordel for den noget dyrere palme olie som de planter i plantager saa langt oejet raekker. Forst udbroed jeg, "Nej se alle de palmer", indtil jeg fik at vide at det blandt andet er derfor at saa mange dyrearter er truet her paa Borneo. Saa henrykkelsen aftog meget hurtigt.

Vores naeste dage paa "resort" bestod af 3 sejladser op ad floden, eftermiddag, morgen og eftermiddag igen og saa en gaatur ind i regnskoven for at spise middag af palmeblade ved Oxbov soeen. Derefter tilbage igen med igler i buksebenene og kaempe baenkebiddere rullet sammen som kugler i haenderne. Jeg skal love for at vi bliver testet paa vores krybdyrsparanoia.

Paa vores foerst flodtur saa vi masser af Makak-aber og det som de kalder proboscios monkey som er naeseaber. De har et bisart udseende og sidder helt uanfaegtet i traerne. En enkelt krokodille blev det ogsaa til og et vildsvin med skaeg og nogle slanger og saa lige 100 aber mere. Her du set 'en, har du set dem alle er der nogen som mener. Stadig ingen elefanter.

Vi kom tilbage lige da moerket havde saenket sig for at se at der var hundredvis af biller der kravlede rundt overalt. Der var 1/4 af familien naer vendt om og Gustav var ogsaa noget bleg i ansigtet. Men naturen har det med at overraske og paa dag 2 var det bare en del af sceneriet. "Hvad der knaser er ikke altid kornflakes" hedder det sig nu.

NAeste dag blev der baade spillet bordtennis med billerne og et par fik sig ogsaa en tur med battene for at sikre sig at de blev hvor de nu var. Middagen var ris for 2. uge i traek, men ogsaa det betyder mindre.

Naeste morgen var det op kl. 5.30 for at indtage floden ved solopgang. Flot tur hvor vi saa faerre dyr, men et par enkelte leguaner og nogle fugle vi ikke kendte. Stadig ingen elefanter...

Om eftermiddagen plantede boernene jackfruit traeer, som efter 5 aar gerne skulle blive store og en del af regnskoven. Saa nu har de ogsaa hver et trae i regnskoven paa Borneo.

Foerst om eftermiddagne skulle vi endelig faa faerten af elefanterne og vi fandt en lille flok paa 5-6 vilde elefanter som graessede inde paa bredden. Det var en maerkelig fornemmelse at vaere saa taet pa et vildt dyr. Ikke helt Bubber-agtig vildt, men alligevel stort. Det vaere sig indtil Gustav vaagnede fra sin lille snoozer som han havde taget i baaden og sagde at han da havde set elefanter foer paa turen, saa det bragte teorien fra aberne tilbage igen.

Konklusion paa 2 dages flodsafari: >200 aber, 5-6 elefanter, 1 krokodille og 4 leguaner (2 store, 2 smaa) 2 skaeggede vildsvin, igler 'en masse, flagermus, slanger, 3.000.000 insekter, men desvaerre ingen pygmae elefant. Men alt i alt nogle gode dage.

Derefter bumleturen tilbage til Sandakan med selskabsblaeren godt spaendt hvor vi skulle vidre til Singapore om eftermiddagen. Men det
kan I hoere mere om i neaste episode af Theiladerne on tour.